Next
STATS
Transfer Centre



 
Merseyside Police bakker op om de nationale politimyndigheder

MERSEYSIDES POLITI BAKKER OP OM KAMPE PÅ ANFIELD OG GOODISON

Nyhed

  • Skrevet af Daniel Sichlau
    3 Måned(er) siden



Politiet i Liverpool giver deres støtte til idéen om at afvikle de resterende kampe på egne baner, hvilket betyder at der bliver spillet kampe på både Anfield og Goodison.




"Det ender bare med at fans valfarter til Anfield og dermed ødelægger det hele" 

Sådan har argumentet lydt i et stykke tid i diskussionen om hvor den resterende del af sæsonen skal spilles. Kort ridset op er spørgsmålet: Skal der spilles på egne eller neutrale baner?

Men der er sket et skifte i holdningen til dette, hvor et flertal af Premier League-klubberne helst ser, at kampene afvikles på egne stadions, selvom det er uden fans.

 

I Liverpool har Merseyside Police dog meldt sig klar til at efterleve de nationale politimyndigheders oplæg og er dermed klar til at der kan spilles på Anfield og Goodison, samt at de støtter op om beslutningen, såfremt at det ender med kampe på egne stadions for de lokale klubber. Den britiske regering, de nationale politimyndigheder og Premier League mødes i dag (torsdag).

 

Politiet i Liverpool har allerede mødtes med Liverpool F.C. og relevante myndigheder for at lægge en slagplan, så der ikke tropper adskillige fans op ved stadion. Men ét er hvad politiet forbereder, noget andet er hvad klubben har i sinde at gøre, for at få folk til at blive væk. Her nævnes det at Jürgen Klopp kommer til at sende en besked til Liverpools fans med en utvetydig opfordring til at holde sig væk. 

Derudover har klubben også andre ting i ærmet, der skal sørge for at folk bliver indenfor og følger med på TV-skærmen, i stedet for at møde op ved Anfield. Disse ting skal supplere de allerede aftalte retningslinjer med adskillige fansammenslutninger i Liverpool. Meldingen er klar. Alle gør en indsats for at få det til at forløbe som det bør.

 





TAGS   Merseyside police   coronavirus  



Flere nyheder




















Bliv medlem fra bare 25,- og få en lang række fordele som Liverpool-fan

BLIV MEDLEM