Next
STATS
Transfer Centre



 
James Milner ser frem til kampen mod Atletico Madrid

MILNER INDEN SKÆBNEKAMP: SULTEN ER DER

Nyhed

  • Skrevet af Daniel Sichlau
    5 Måned(er) siden



James Milner ser frem til endnu en speciel aften på Anfield, når Atletico Madrid skal besejres.




Det skortede ikke på superlativerne, da James Milners heroiske indsats mod Bournemouth skulle beskrives. Et resultat som den erfarne midtbaneslider (og backreserve) er glad for at have med forud for morgendagens opgør mod Atletico Madrid.

Det fortæller han i et interview bragt på klubbens hjemmeside.

"Det at komme ind til den kamp med et godt resultat i rygsækken giver os en god følelse. Fansene vil være med os, ligesom de var med os mod Bournemouth. Det bliver en speciel aften - det er det altid. Så er det op til os at vende et svært resultat til vores fordel."

"Vi ved hvor gode de er. Vi ved hvor velorganiserede de er, men forhåbentlig kan vi presse dem hele vejen og vende det rundt og få endnu en speciel aften på Anfield. Det (Anfield, red.) er helt åbenlyst et utroligt sted at spille."

James Milner er heller ikke bleg for at indrømme, at det er noget helt særligt, at holdet bliver nævnt som værende på niveau med fortidens legendariske trupper.

"Du ser hvor fantastiske holdene har været igennem årene for Liverpool. Shanklys hold og den slags. Så at blive nævnt som værende på samme niveau som de gutter og være deroppe af med rekorderne er specielt for os og det er det vi gerne vil fortsætte med. Vi vil fortsætte med at skrive historie for denne her klub. Den har en fantastisk historie i forvejen, men vi vil gerne fortsætte med at føje til den." 

"Sulten er der. Du kan se det fra drengene og vi vil bare gerne fortsætte med at vinde trofæer og slå så mange rekorder som vi kan." 





TAGS   james milner  



Flere nyheder




















Bliv medlem fra bare 25,- og få en lang række fordele som Liverpool-fan

BLIV MEDLEM