Next
STATS
Transfer Centre



 
Neco Williams har det forrygende for tiden og er lykkelig for at være en del af Liverpools førsteholdstrup

NECO WILLIAMS: EN DRENGEDRØM DER GÅR I OPFYLDELSE

Nyhed

  • Skrevet af Daniel Sichlau
    1 Måned(er) siden



Neco Williams har det som blommen i et æg for tiden, hvor Liverpool er nykårede mestre.




Drengedrømme der bliver opfyldt og en fantastisk periode at være ungdomsspiller i. Det er sådan Neco Williams beskriver den seneste tid som en del af førsteholdstruppen.

Det gør han i et interview med klubbens hjemmeside.

 

Adspurgt om hvordan det er at være en del af Liverpools mestertrup svarer Williams:

"Det er utroligt, især for os unge spillere - mig, Curtis og Harvey - at være en del af gruppen og blive engelske mestre er et utroligt øjeblik for os. Hver dag tager vi det ind og humøret i truppen har været fantastisk. Vi ser frem til at afslutte sæsonen og se hvor mange point vi kan nå."

For Neco Williams var det en drengedrøm der gik i opfyldelse, da han fik sin debut mod Crystal Palace.

"Jeg fik min Premier League-debut mod Crystal Palace, hvilket var et surrealistisk øjeblik for mig. Fra du var lille har du altid set frem til den dag, hvor du ville få din Premier League-debut. At det sker for mig er surrealistisk. Ligesom det var for Curtis, da han scorede sit første Premier League-mål mod Aston Villa. Det var uden tvivl også en drøm der gik i opfyldelse for ham. Hver dag tager vi det hele ind og forhåbentlig bliver vi ved med at få flere muligheder og bliver ved med at vise manageren hvad vi er i stand til." 

 

Intervieweren fra klubben spørger også Williams hvad en Premier League-medalje ville betyde for den unge back, da Williams blot mangler to optrædener i den røde trøje for at kunne få en Premier League-medalje. 

"Bare det at kunne tage den (medaljen,red.) hjem til min familie og vise den til dem ville være en drøm der gik i opfyldelse. Hver dag viser vi manageren hvad vi kan til træning og vi gør fremskridt hver eneste dag. Forhåbentlig hvis vi bliver ved med at vise hvad vi kan og forbedre os, vil manageren give os lidt spilletid og vi vil bevise overfor alle, at de kan stole på de unge knægte. Vi vil give den alt hvad vi kan og vi vil give os 100 procent som alle andre altid gør på det her Liverpool-hold." (...)

 





TAGS   neco williams  



Flere nyheder




















Bliv medlem fra bare 25,- og få en lang række fordele som Liverpool-fan

BLIV MEDLEM