Next
STATS
Transfer Centre



 
Premier League skal stemme om løsningen på kontraktudfordringerne de vil møde lige om lidt

ORNSTEIN: SÅDAN VIL PREMIER LEAGUE LØSE KONTRAKTUDFORDRINGEN

Nyhed

  • Skrevet af Daniel Sichlau
    3 Måned(er) siden



Den altid velinformerede David Ornstein fra The Athletic løfter sløret for hvordan Premier League har tænkt sig at løse udfordringen med spillere der har kontraktudløb.




Spillerkontrakterne i Premier League tager ikke hensyn til en global pandemi, hvilket i sig selv ikke er voldsomt overraskende. Ikke desto mindre har Premier League måtte forholde sig til udfordringen med coronavirussens indtog. Mange spilleres kontrakter udløber således inden for overskuelig fremtid, hvilket besværliggør processen en anelse.

Journalisten David Ornstein, The Athletic, skriver at man nu har lagt en plan for hvad man gør ved kontraktudløb. Normalt løber en professionel kontrakt fra 1. juli til og med. 30. juni.

Premier League har et ønske om, at situationen for alle spillere med kontraktudløb d. 30. juni, bliver afklaret senest d. 23. juni. Altså en uge før kontraktudløb. Herefter vil en liste over frigjorte spillere blive offentliggjort af ligaen.

Men det betyder ikke nødvendigvis, at spillerne så skal indgå nye lange kontrakter for at kunne være med. Ifølge Ornstein opererer Premier League med en række alternativer, således at klubberne kan benytte sig af spillerne i afviklingen af den sidste del af sæsonen. Faktisk er der tre mulighederne 

 

Ornstein lister mulighederne således op:

1) Spillerne kan skrive under på en korttidskontrakt mend klubberne, der løber til og med slutningen af 2019/20-sæsonen.

2) Spillerne kan skrive under på kontrakter af længere varighed. Altså en normal kontraktforlængelse

3) Spillerne kan frit forhandle med de klubber de vil fra d. 24. juni 

 

Hvor muligheden for korttidskontrakter giver god mening, så er spillerne det omhandler ikke nødvendigvis lune ved tanken. De er nemlig bange for hvordan de vil være stillet, såfremt at de bliver skadede i den korte periode, hvor de spiller for deres klubber. Her skulle ligaen være klar 

Og hvad angår den sidste mulighed, hvor der er frit slag ift. at indgå en aftale med en ny klub, betyder den ikke, at en kontraktfri spiller bare kan smutte til en rival. Ifølge Ornsteins oplysninger kan sommerens indkøb ikke komme i aktion for deres klubber før den nye sæson, hvornår den så end måtte komme. Det betyder for eksempel, at Chelsea ikke kan lade Hakim Ziyech spille med før den anden side af den nuværende sæson. 

 

I Liverpool er Andy Lonergan, Nathaniel Clyne og Adam Lallana de spillere der har kontraktudløb til sommer. Det forventes ikke at hverken Clyne eller Lonergan fortsætter, men Lallana kan eventuelt blive tilbudt en korttidskontrakt, så han kan bidrage til den sidste del af indeværende sæson.

Mandag stemmer Premier League-klubberne om forslaget.





TAGS   premier league  



Flere nyheder




















Bliv medlem fra bare 25,- og få en lang række fordele som Liverpool-fan

BLIV MEDLEM