Next
STATS
Transfer Centre



 
Ingen taler om mesterskab når Henderson er i nærheden. Det siger Ox

OX: HENDERSON LUKKER NED FOR MESTERSKABSSNAK, HVIS HAN HØRER DET

Nyhed

  • Skrevet af Daniel Sichlau
    6 Måned(er) siden



Ifølge Alex Oxlade-Chamberlain er der ingen i truppen der taler om at vinde mesterskabet. En af årsagerne: Anfører Jordan Henderson




Der er ingen snak om at vinde mesterskabet i Liverpool-truppen. Skulle man formaste sig til at tale om det, så lukker anfører Jordan Henderson ned for det med det samme.

Det fortæller Alex Oxlade-Chamberlain i et interview med Daily Mirror.

“Jeg ser på Jordan Henderson fordi han har løftet Champions League-trofæet, hvor meget det betød for ham, men man skulle ikke tro at han har løftet noget som helst, når man ser på den måde han er." 

“Hvis nogen siger ordene 'vinde ligaen' lukker han ned for dem med det samme. Han har gjort det udadtil også. Han vil aldrig lade sig rive med. Han ser fremad, fokuseret på den næste kamp og den næste ting." 

“Det er sådan vi er som hold og hvordan jeg er. Min far plantede det i mig, så jeg aldrig bliver for begejstret for noget der foregår omkring. Du er nødt til at gå efter det næste og opnå dit næste mål." 

“Jeg føler at jeg er nødt til at gøre meget mere, hvis jeg virkelig skal være ærlig. Det er min bedste sæson, når det kommer til mål. Men jeg synes ikke jeg har scoret nok. Jeg bliver nødt til at forbedre mine tal og jeg har den perfekte forudsætning for det og det perfekte hold omkring mig til at gøre det. (...)" 

“Jeg tror jeg har startet seks Premier League-kampe i træk og det lyder sjovt, men jeg kan ikke huske at jeg har gjort det før. Jeg tror endda ikke at jeg gjorde det i Arsenal. Gå tilbage og tjek det, men det jeg tror ikke at jeg gjorde."

Oxlade-Chamberlain har muligheden for at gå fra seks kampe til syv kampe i streg fra start for Liverpool, når West Ham besøger Anfield i aften.





TAGS   alex oxlade-chamberlain   jordan henderson  



Flere nyheder




















Bliv medlem fra bare 25,- og få en lang række fordele som Liverpool-fan

BLIV MEDLEM