Next
STATS
Transfer Centre



 
Der skal salg til før Thiago-handlen kan blive en realitet, skriver Melissa Reddy

REDDY: THIAGO-HANDLEN AFHÆNGER AF EVENTUELLE SALG

Nyhed

  • Skrevet af Daniel Sichlau
    2 Måned(er) siden



Der skal sælges ud af midtbanen, før Thiago i Liverpool bliver til virkelighed.




Man skal have boet under en sten for ikke at have lagt mærke til Liverpools transfersaga med Bayern Münchens Thiago Alcantara. En handel som flere medier mener er under opsejling

Men som det ser ud lige nu, så afhænger alt af om Liverpool siger farvel til en eller flere midtbanespillere.

Det skriver Melissa Reddy. Dermed er der for første gang en af de meget troværdige Liverpool-journalister (Pearce, Joyce, Reddy og co.), der bekræfter at Liverpool har en interesse i spilleren. 

 

Den erfarne og troværdige journalist erfarer, at det kræver en afsked til en af de rutinerede midtbanefolk før Thiago-handlen kan blive til virkelighed. Derudover er det ikke sikkert at Klopp vil risikere den harmoni der er i truppen for at hente en spiller som Thiago ind, skriver Reddy yderligere.

Skulle der dog være en midtbanespiller der kunne blive skudt afsted, vil det nok være især Gini Wijnaldum og hans situation, der kan blive den udløsende faktor. Hollænderen er fortsat ikke nået til enighed med Liverpool om en forlængelse og derfor kan han blive en brik i puslespillet.

Ligesom Thiago, går Wijnaldum ind i sit sidste år af sin kontrakt. Med F.C. Barcelonas ansættelse af Ronald Koeman spekuleres der i, om Wijnaldum kunne lade sig friste af en tur til Spanien, men også om den tur skulle komme nu, om et halvt år eller først næste sommer.

Ikke desto mindre bliver værdien af begge spillere mindre og mindre som tiden går, og derfor skal deres respektive klubber også finde en afklaring. Kan Liverpool vente til januar med at hente Thiago - og er det stadig muligt til den tid - vil prisen unægtelig være en anden. Liverpool mener i hvert fald at £30 millioner pund i det nuværende marked er alt for meget for Thiago.

 

Der er altså fortsat al mulig grund til at holde øje med historierne om Thiago og Gini Wijnaldum. I hvert fald lidt endnu.





TAGS   thiago   gini wijnaldum   transfer  



Flere nyheder




















Bliv medlem fra bare 25,- og få en lang række fordele som Liverpool-fan

BLIV MEDLEM