BLIV MEDLEM I DAG - SÅ STØTTER DU FÆLLESSKABET
 
BLIV MEDLEM I DAG
SÅ STØTTER DU FÆLLESSKABET

VIND BILLETTER & TURE TIL ANFIELD HVER MÅNED

 
JOYCE: EDWARDS VENDER TILBAGE

VM Qatar
 
Foto: Getty Images ©

SELVFØLGELIG HANDLER VM FOR KLUBHOLD OGSÅ OM MENNESKERETTIGHEDER


I aften spiller Liverpool VM for klubhold og deltager dermed i et PR-fremstød for et frastødende regime. Kan det adskilles fra det, der sker på banen?



Vi kommer for fansne og den sportslige værdi i at spille turneringen. Arrangørerne og afviklerne kan hoppe i havet.

Nogenlunde sådan har essensen været i klubbens udmeldinger omkring at skulle spille VM for klubhold arrangeret af Fifa og afholdt af et fodboldforbund i Qatar, der er så svært adskilleligt fra landets regime, at man både kan tale om, at turneringen har en bred vifte af menneskerettighedskrænkelser og døde migrantarbejdere på samvittigheden.

Det, klubben af gode grunde ikke kan sige direkte, gør vi gerne fra Redmen Familys side. Fodboldfans skal have de bedste muligheder for at se deres hold spille turneringen. Arrangørerne af turneringen kan hoppe i havet. Punktum.

Lad os kalde det for Hawaii Pizza-synet på sagen. Fodboldfans er bund, tomatsovs og ost. Hele grundlaget for pizzaen. Den sportslige værdi af turneringen er skinken. Så må du selv vurdere, om det er en gourmet-version med lufttørret Parma-skinke eller den klassiske med strimlet Jaka-bov.

Og så er der ananassen - arrangørerne - som alle normalt tænkende mennesker lader ligge på tallerkenen.

Klubben og vi (og Spirit of Shankly) prøver kort sagt på at adskille tingene. Det er det ikke alle, der mener, at man kan. For nogle er der tale om en gryderet, hvor dej, tomat, ost, skinke og ananas bliver smidt i Römertopf’en, og så kan det ellers få lov til at stå og simre, indtil det hele er uspiseligt. Det er for så vidt en helt fair indvending.

Man behøver ikke være enig i hverken klubben eller vores fanfællesskabs dispositioner. Men her er altså tankerne bag dem.

Den moderne fodboldfans balancegang

Straks værre bliver det, når vi retter blikket mod, hvordan man som helt normal fodboldfan skal forholde sig til det, der - hvad end man anser det for en pizza eller en gryderet - har et uspiseligt element.

I forbindelse med Liverpool-fansnes Walk Out On 77-kampagne spurgte jeg min økonomiuddannede far, om der i en klassisk kapitalistisk logik er nogen anden gruppe med samme status som fodboldfans.

Vi betaler i dyre domme for et produkt, vi selv er en del af. Jo bedre vi er til at (med)skabe produktet, jo dyrere bliver det for os selv.

Vi har magten til at reducere værdien af produktet ved at blive væk, men så risikerer vi samtidig at ødelægge noget, vi er dybt afhængige af på et følelsesmæssigt plan.

Efter lang betænkningstid kom han tilbage med ét sammenligneligt eksempel: Singlemænd på swingerklubber.

Ud over at det er en sjov anekdote, jeg i årevis har brudt mit hoved med, hvordan jeg kunne få flettet ind i en artikel, så synes jeg den er meget sigende. Den illustrerer på fineste vis, at der ikke er mange andre grupper, der skal navigere i så kompliceret et spændingsfelt som moderne fodboldfans.

Uden os, ingen sport. Det giver magt, hvis vi bliver væk. Men uden vores opbakning, ingen succes til den klub, de fleste af os bruger mere tid på end vi gør på vores familier.

Vi har en forpligtelse til at sige fra, når sporten bliver for inficeret af værdier, vi ikke ønsker i den. Men vi lever også i en evig vished om, at der altid er en klub og en fanbase, der er kynisk nok til at gå skridtet videre og vinde de pokaler, vi alle sukker efter, hvis vi siger fra.

Vi må aldrig glemme, hvilken magt det har, når fodboldfans står sammen og siger fra. Vi må heller aldrig glemme, at vi alle er mennesker med hver sin personlige grænse for, hvornår der skal siges fra.

Debatten skal tages - altid

Og igen: Nogle vil mene, at det hykleri, vi alle i varierende grad skal leve med for at kunne leve med at være fans af hvad der i bund og grund efterhånden er hvert sit børsnoterede selskab, ikke kan gradbøjes.

Analogien med frøen, der ikke hopper op af det kogende vand, så længe der gradvist skrues op, ligger lige for. Nogle vil mene, at frøen i gryden på det moderne fodbold-komfurs gasblus for længst er kogt i smadder.

Måske er vi vittergligt i virkeligheden alle sammen døde frøer, der for længst skulle have stået sammen og sagt fra i samlet flok, og nu bruger vores sidste åndedræt på at diskutere, hvem der er mest død.

Hvis man på nogen måde tror, man kan svare udtømmende på den debat i et indlæg på under 100 kilometer, så er man mere verdensfjern end en qatarisk prins, der spiser kaviar, mens arbejdere dør for at opføre et fodboldstadion, som skal huse en turnering, man primært ser som en mulighed for god PR.

Så det vil jeg ikke engang prøve på. Den debat skal vi alle tage, om ikke altid, så så ofte vi kan komme til det. Kun sådan opdager vi, når vandet begynder at koge. Nogle af os vil muligvis tage den på pubben, når der i aften blændes op for finalen i VM for klubhold, hvor Liverpool skal forsøge at slå Flamengo og hjemtage det eneste trofæ, klubben endnu aldrig har vundet.

Og ja: Det vil være at spise pizzaen, mens den er varm og så vågne - med en mærkelig bismag i munden - i morgen og forsøge at finde ud af, hvordan fanden vi kommer af med ananassen.

Hvis du hader ananas så meget, at du ikke kan nyde måltidet, så længe den ligger på kanten af tallerkenen og derfor vælger at blive væk, vil du ikke møde fordømmelse fra min side.

KUNNE DU LIDE
INDHOLDET?
BLIV MEDLEM
SÅ KAN VI LAVE
MERE I FREMTIDEN!

VIND BILLETTER & TURE TIL ANFIELD HVER MÅNED




Headline is here and everything

Hej med jer Hej med jer Hej med jer Hej med jer Hej med jer Hej med jer Hej med jer
Hej med jer Hej med jer Hej med jer Hej med jer Hej med jer

Log ind



Some text some message..