Next
STATS
Transfer Centre



 

SVINGDØREN I GANG?

Analyser/Blogs

  • Skrevet af Rasmus Gissel
    2 Måned(er) siden



At få de langtidsskadede spillere tilbage i form af Virgil van Dijk, Joe Gomez, Joel Matip og Jordan Henderson er næsten at betragte som nye transfers i forhold til den sæson der snart går på hæld, men mere fornyelse er påkrævet.

Her midt i en landskampspause, hvor vi har fem point op til en fjerdeplads og godt nok er i kvartfinalen i Champions League, men langt fra er favoritter til titlen, er manges perspektiv rettet mod den kommende sæson.

Rygterne omkring Georginio Wijnaldum tager til og er efterhånden så troværdige omkring et sommerskifte til FC Barcelona, at det faktisk ligner en realitet, der bliver offentliggjort når sæsonen slutter.

Hvad skal vi lægge i det? Hvorfor vil han væk? Er han den første af mange? Er det godt eller skidt for os? Hvilke muligheder giver det? Ja, spørgsmålene er mange, og svarene komplekse i en verden og en coronatid hvor to plus to ikke altid giver fire.

Jeg tager i det følgende for givet, at Wijnaldum skifter. Hvorfor gør han dog det? Det er der formegentlig forskellige årsager til. Først og fremmest lysten til noget nyt, i særdeleshed når det nye kan være FC Barcelona, der over de seneste 30 år har været en permanent top 5 klub i Europa.

I øvrigt samme lyst til nye udfordringer, der gør, at Thiago Alcantara nu er at finde på Anfield og ikke længere ved Champions League vinderne Bayern München. Skiftet vil samtidig blive til en formodet tryg tilværelse, med en træner der - ligesom den nuværende - har en stor tiltro til ham, og som han kender fra deres fælles tid på det hollandske landshold.

Samtidig ville han efter alt at dømme kunne se frem mod væsentlig mindre spilletid end de fem sæsoner på Anfield ellers har budt på, for med en skadesfri trup ligner idealopstillingen på midtbanen et trekløver bestående af Fabinho, Henderson og Thiago, med Curtis Jones bankende på døren og klar til at erstatte den manglende brik.

Det er en nøglefigur, vi siger farvel til. Jeg tilhører den flok, der i bund og grund ikke synes Wijnaldum på noget tidspunkt har været særlig fantastisk, men jeg indrømmer gerne, at jeg har undervurderet ham. Han har været en gennemgående figur i vores opblomstring, og siden hans ankomst på Anfield i sommeren 2016 har pilen kun peget opad i Liverpool - indtil for tre måneder siden.

Jeg hører til dem, der ofte har ment, at han har brugt alt for mange berøringer på bolden og smidt for mange bolde væk. Jeg må også indrømme, når jeg sætter mig til at se noget video, at han vinder væsentlig - endog i hobetal - flere bolde end han taber.

Han taber også færre end man lige sidder og synes. Læg dertil at han er en presmaskine ud over det sædvanlige og har en fantastisk mentalitet og vigtigst af alt - han er altid til rådighed.

Han har siden sommeren 2016 spillet i 170 ud af 181 (93,9 %) kampe i Premier League og 41 ud af 44 (93,1 %) kampe i Champions League, tilsammen giver det 211 ud af 225 (93,7 %) kampe i de to turneringer.

Det er voldsomme tal. Meget voldsomme, og derfor vil afgangen af ham uden tvivl kunne mærkes. Om det bliver til det værre eller bedre må tiden vise, men det vil helt sikkert kunne mærkes. Med sine 30 år har det utvivlsomt været et spørgsmål om hvor den sidste store kontrakt skulle være henne. En forlængelse eller et skifte.

 

Flere i samme situation?

 

Vi har mange spillere i et lignende alderssegment der inden for en overskuelig fremtid kommer til at skulle træffe samme valg, ligesom klubben skal træffe at valg om at sælge spillerne, mens de stadig har værdi, eller lade dem færdiggøre kontrakterne.

Det sidste er ikke et problem med spillere der har en mentalitet som Wijnaldum og som Emre Can viste sig at have. Men man kan også forestille sig, at det vil give støj på linjen, når egoet er større.

Kun James Milner, Caoimhin Kelleher og Ben Woodburn har kontrakudløb til næste sommer (2022), så selvom ikke er akut, så ligger den og lurer, da antallet af kontraktudløb i 2023 er markant større og med mange spillere i samme alderssegment som Wijnaldum.

Konkret er der tale om følgende spillere - tallet i parentes er spillerens alder ved kontraktudløbet i 2023: Virgil van Dijk (31), Fabinho (29), Keita (28), Jordan Henderson (33), Alex Oxlade-Chamberlain (29), Sadio Mané (31), Mohamed Salah (31), Xherdan Shaqiri (31), Roberto Firmino (31).

Vi står med andre ord på tærsklen til et løbende generationsskifte, som Wijnaldum efter alt er dømme er det første spæde tegn på. Det er ikke sikkert at næste skridt bliver taget før om et år eller halvandet, for der er næppe tvivl om, at Klopp gerne vil have den nuværende trup - plus et par forstærkninger - til rådighed til først et run mod top fire og dernæst mesterskabet i næste sæson.

Derfor skal Wijnaldums skifte - der jo mildest talt ikke er nogen overraskelse, idet rygterne har verseret siden sidste sommer - bruges aktivt til at forny truppen, med både intern motivation og kvalitet. Jeg mener, det er helt afgørende for vores spil, at vi finder en spiller, der som Wijnaldum har en spidskompetence i presspillet kombineret med gode evner på bolden.

Har vi ikke ham allerede i form af Curtis Jones, vil mange sikkert spørge. Jo, til dels. Curtis Jones vil i de kommende år have mange udsving, for det følger med at være 20 år - se bare på den to år ældre Trent Alexander-Arnold.

Curtis Jones vil næppe endnu kunne erstatte den ekstreme grad af stabilitet, som Wijnaldum har givet os, og selvom hans topniveau er enormt højt og ser voldsomt spændende ud, så er bundniveauet også stadig så lavt, at han periodevis kan virke som en hæmsko, og sådan vil det givetvis vedblive at være i de kommende sæsoner, med pilen pegende opad.

 

Stor eller lille svingdør?

 

Jeg synes, en lidt større udrensning til sommer kunne være både spændende og tiltrængt. Ikke af de etablerede kræfter, men denne sæson har vist os, at de vi troede var en god bredde i truppen, ikke har vist sig at holde stik målt på kvalitet.

Ja, jeg er helt med på - og har selv skrevet om - at situationen i denne sæson har været ekstrem, så der er mange mellemregninger man ikke må glemme. Ikke desto mindre mener jeg at spillere som Xherdan Shaqiri, Alex Oxlade-Chamberlain, Divock Origi og måske endda Naby Keita, der alt for ofte ikke er til rådighed, har vist sig ikke at være gode nok længere til at kunne gøre en forskel, når de endelig spiller.

Naby Keita nævnes i denne forbindelse kun fordi han for ofte er skadet, for han har kvaliteten til at gøre en forskel. Desværre har han i sin tid på Anfield kun spillet i 53 ud af 105 (50,4 %) kampe i Premier League og kun 13 ud af 34 kampe (38,2 %) i Champions League, eller tilsammen 66 ud af 139 (47,4 %) i de to turneringer.

Det er tal der slet og ret ikke kan bruges, og hans fremtid må alene på den baggrund vare særdeles tvivlsom også målt i et kort perspektiv frem mod denne sommers transfervindue.

De øvrige spillere - Shaqiri, Ox og Origi - har i mine øjne vist at deres kvalitet ikke er hvor den skal være, hvis vi skal kunne bruge hele truppen i et run mod et nyt mesterskab.
På den baggrund kunne jeg godt tænke mig en større udskiftning. Det kommer dog næppe til at ske i det omfang jeg kunne tænke mig.

For det første er markedet stadig enormt usikkert med Covid-19 og dens mutationer hængende over hovedet, med hvad deraf følger af manglende indtægter, cashflow m.m. hos stort set alle klubber. Det gør at det sikkert vil være svært at afsætte spillerne - i al fald til den pris der er nødvendig for at vi kan geninvestere i passende høj kvalitet.

For det andet lovpriser Klopp igen og igen mentaliteten og træningskulturen i truppen og en så stor udskiftning tvivler jeg på vil være i tråd med måden han arbejder på, for 5-6 nye ansigter vil altid give en grad af usikkerhed i forhold til truppens dynamik.

Med det niveau Sadio Mané og Roberto Firmino har vist over det seneste år, kunne man i øvrigt også, med rette, diskutere dem, men de har et topniveau, vi stadig er nysgerrige på, og deres roller er næppe udspillet endnu.

Jeg forventer et normal sommer med 3-4 udskiftninger af de føromtalte reservespillere, hvoraf de nye bliver 1-2 reservespillere og 1-2 til startopstillingen. Den ene tilgang bliver helt sikkert en midterforsvar. Scenariet fra denne sæson får ikke lov at gentage sig. Så hvad skal vi egentlig lægge i Wijnaldums formodede skifte?

I mine øjne er det ikke en tendens pegende i retning af en spillerflugt, nu hvor skuden tager vand ind. Skiftet har i bund og grund været i pipelinen siden i sommers, hvor tingene jo som bekendt stadig så rigtig godt ud.

Det er snarere første step, i hvad jeg tror bliver et meget langsomt generationsskifte, også langsommere end de fleste af os, der bare kan trykke køb og sælg i diverse computer og playstationspil, synes om.

Jeg både forventer og håber vi offensivt (ikke nødvendigvis offensivt på banen) vil udnytte Wijnaldums afgang til at forstærke og forny truppen, også på pladserne lige uden for startelleveren.

Uanset hvilket facit situationen får, så er det en for os uvant situation som vi ikke har prøvet siden Emra Can forlod Anfield og alene af den grund er det en indikation af at nu er svingdøren sat i gang.

Tempoet på den svingdør kender ingen os.










TAGS   gini wijnaldum   virgil van dijk   fabinho   naby keita   jordan henderson   alex oxlade-chamberlain   sadio mané   mohamed salah   xherdan shaqiri   roberto firmino   ben woodburn   caoimhin kelleher   curtis jones  



Flere nyheder




















Bliv medlem fra bare 25,- og få en lang række fordele som Liverpool-fan

BLIV MEDLEM