Next
STATS
Transfer Centre



 
Trent iført det nu ikoniske rygnummer: 66

TRØJEANSVARLIG: 'UNDERLIGT AT SE NUMMER 66 LØFTE TROFÆER'

Nyhed

  • Skrevet af Daniel Sichlau
    4 Måned(er) siden



Trent Alexander-Arnolds rygnummer er gået hen og er blevet ikonisk. Noget den ansvarlige for trøjerne stadig har svært ved at forstå.




"Når vi får unge knægte fra akademiet forsøger vi altid at give dem et højt nummer. Vi kan ikke lide at give dem et lavt nummer, da det kan få dem til at tænke, at de nu har klaret turen til førsteholdet med det samme. Hvis du forstår hvad jeg mener."

Sådan siger Lee Radcliffe, der er ansvarlig for spillertrøjerne, til klubbens hjemmeside.

Men en der aldrig rigtig fik noget lavt nummer og nok heller ikke kommer til det lige foreløbig er Trent Alexander-Arnold. 

"Når du ser ham (Trent, red.) løfte trofæer med 66 på ryggen føles det underligt og jeg kan ikke helt beskrive det. Det er underligt at se så højt et nummer og nogen være glade for det."

"Sådan en som Trent har bare været glad for at være en del af førsteholdet og har åbenlyst ikke forstået hvor god han er. Han spørger nærmest ikke efter noget. Jeg tror han er ret afslappet omkring at han har fået nummeret og tænkt: 'Det er fint for mig. Det beholder jeg.' og samtidig ikke forstået hvor ikonisk det er blevet henover årene."

Og at Trent skulle være glad for nummeret er ganske tydeligt. Forespørgslerne om at få byttet har i hvert fald været ganske fraværende.

"Generelt får man en forespørgsel fra gutterne efter et år, hvis de bliver på og omkring førsteholdet, om de kan få et lavere nummer, men Trent er blevet ret knyttet til nummeret. Han har aldrig spurgt om et andet nummer. Ikke en eneste gang."

"Jeg tror at det nummer står fansenes hjerte ret nært nu, såvel som staben, fordi det er en lokal knægt der er brudt igennem. Den mængde af unger du ser rende rundt med nummer 66. Det er ret underligt at det er hængt ved. Det er et af de numre du ville give og forvente ville blive givet videre et år senere." afslutter Radcliffe.





TAGS   trent alexander-arnold   rygnummer  



Flere nyheder




















Bliv medlem fra bare 25,- og få en lang række fordele som Liverpool-fan

BLIV MEDLEM