Next
STATS
Transfer Centre



 

Uvished og savn: Not my corona

Analyser/Blogs

  • Skrevet af Martin Busk
    15 Dag(e) siden



Det er i sandhed desperate tider. Et stort savn er ankommet og der forbundet med en kæmpe portion uvished, der blot gør savnet endnu større og endnu værre. Vi ved ingenting.




 

-Jeg er ikke digter, men kan lidt med ord,
nogle gange, bliver det bedre end jeg tror.

-Verden er ramt af sygdom og nød,
en virus kan blive vores alles død.

-Hvad sker der med vor klode,
tankerne fylder mit hoved.

-Hvad sker der med vores kære,
uvisheden er svær at bære.

-Kunne vi bare skrue tiden tilbage,
til ‘de gode gamle dage’.

-Er corona kommet for at blive,
nej, har jeg lyst til at skrive.

-Men sandheden er altid ilde hørt,
særlig når vi alle bliver berørt.

-Der venter en kamp forude,
jeg har næsten lyst til at tude.

-Jeg står dog med oprejst pande,
mens jeg stille træder vande.

-Vi går alle igennem en storm,
lad os sørge for den ikke bliver enorm

-Hvor efterlader det Liverpool,
i øjeblikket desværre i skjul.

 

Uvished og savn. Hvad er værst? At gå rundt i det uvisse eller at gå rundt med et savn?

Er det lidt for meget at tage stilling til? Er det lidt ligesom at bede børn vælge mellem mor eller far, eller er det klassikeren om hvad man helst vil undvære; hørelsen eller synet?

Der er gået corona i den. Det er coronatid. Det er allerede nu årets ultimativt mest benyttede ord. Et ord vi indtil kort ind i det nye år, kun forbandt med en mexicansk øl.

 

Uvisheden

Med coronavirussens indtog ikke bare her i Danmark, men overalt i verden, så har vi på dagligdags basis fået noget helt andet, at skulle forholde os til. Aktuelt forholder vi os ikke til, hvem af spillerne der er ude med en skade og hvornår han kan forventes retur på træningsbanen. Vi forholder os ikke til hvad Jürgen Klopp vil sige på sit ugentlige pressemøde forud for en kamp og vi forholder os heller ikke til medier og kilder, troværdige som utroværdige, der spekulerer i, hvad der måtte være på vej ind til sommer af nye spillere.

Vi spekulerer langtfra i samme omfang på, hvornår vi kan blive engelske mestre, hvilken ny rekord vi nu kan gå efter at sætte eller hvornår mon der bliver mesterskabsparade.

Vi kan dog sagtens forsøge på, at forholde os til det og dermed spekulere i det, endda alt det vi vil, men da det hele er sat på standby, altså suspenderet, så kan vi kun sætte det ind under kategorien ‘uvished’. Det hjælper ikke en fløjtende fis med andre ord.

Derfor er uvisheden slem. Den er slem fordi vi ikke kender udfaldet og udviklingen af virussen, men den er også slem, fordi det medfører, at fodbolden er blevet til uvished.

Spørgsmålene er ellers mange og der er rigeligt af dem:

-Hvornår starter Premier League op igen?
-Hvad hvis den nu slet ikke starter igen?
-Bliver vi mestre eller kåres der ingen vinder?
-Skal der spilles for tomme stadions og tribuner?
-Bliver der så ingen guard of honour?
-Hvad med det triumftog, som de sidste ni spillerunder ville have været?
-Hvad med vores weekend i Liverpool i midten af maj? Er den aflyst?
-Inddrages spillernes sommerferie, så turneringen kan spilles færdig?
-Hvor langt er de engelske myndigheder bagud i forhold til de danske?
-Hvad med de spillere der har kontraktudløb?
-Hvad med næste sæson?

Alle disse spørgsmål - og sikkert mange flere, som vi går og spørger os selv om i denne tid, tilhører desværre uvisheden.

De er, for nærværende umulige, at svare på. Det bliver gæt og gisninger samt de rene spekulationer. Det er i allerhøjeste grad allerede nu blevet til silly season.

Det eneste vi ved, foruden at Boris Johnson var en lort, der for sent opdagede alvoren, er at det er besluttet, at Premier League tidligst starter op igen efter den 30. april. Det vil sige med den weekend, hvor vi i kampprogrammet står til at skulle en tur til Emirates i London for at møde Arsenal. Derudover så ved vi, at der er enighed om og det er blevet besluttet, at sæsonen kan forlænges, således at den kan færdigspilles efter den 1. juni.

Dette er det eneste vi ved med sikkerhed ved. Det er dog ikke mere sikkert, end at uvisheden stadig florerer, i og med at der ikke kan stilles en garanti for at PL vitterligt kommer i gang igen den første weekend i maj måned.
 

Savnet

Alt det her medfører savn. Et kæmpe afsavn til ikke bare Liverpool, men til fodbold. Ja faktisk ikke bare til fodbold, men til nærmest alt slags sport.

Sat på spidsen: Hvem af os, ville ikke ofre en lille del af en lillefinger, måske endda hele lillefingeren, bare for at komme til at se en live-transmission af en tenniskamp på TV2 Sport X, frem for den bunke film de nu i stedet har valgt at høvle afsted til tv-seerne?

Hvem af os, ville ikke betale 49 kroner for et Ekstra Bladet PLUS-abonnement, for at kunne se en dansk 2. Divisionskamp mellem Brønshøj og Hillerød på et dårligt stream? Bare for at se et eller andet.

Hvem af os tør indrømme, at sidste weekends store sportslige højdepunkt, var Viktor Axelsens sejr ved All England i badminton?

Tør nogen indrømme, at de har set 'Besat af keramik' på DR2, 'Lykkehjulet' på TV2 Charlie eller gamle afsnit af 'Hammerslag' fra DR's arkiv, den seneste uge?

Nu leder vi efter bingeværdige serier på Netflix, Viaplay eller HBO. Hold kæft hvor har vi dog allerede set mange af dem og hvor ville vi ønske, at vi aldrig havde set 'Breaking Bad', så vi nu kunne gå i gang med den. Vi er blevet desperate for at få tiden til at gå her på den 11. dag efter at epidemien for alvor brød ud.

Indrøm det nu bare; du savner også Peter Kjærs og Morten Wieghorst’ dommedagsprofetier i optaktsstudiet hos Xee på sådan en søndag som i dag. En søndag, hvor du ovenpå gårsdagens opgør mellem Liverpool og Crystal Palace, havde set frem til opgøret direkte fra King Power Stadium mellem Leicester City og Brighton & Hove Albion hjemme i sofaen, eller hvor du via dit Dplay-abonnement, så frem til at, Norwich City gjorde det af med Manchester United i kvartfinalen i FA Cuppen.

Det er et helvedes savn. Et savn til den fodboldhverdag vi alle er vant til og er blevet så forvænte med.

I dag kunne og skulle vi have haft gedigne tømmermænd, hvis vi - som forventet - havde sikret os mesterskabet i går aftes.

I stedet er vi nu vågnet friske her klokken 8.30 en søndag morgen, uden dog at ane, hvad vi skal give os til og hvad vi skal få dagen til at gå med. Vi studerer de seneste coronatal som noget af det første på diverse web-livedækninger eller via TV2 News, vi hopper en tur på Facebook og konstaterer at alt ligner sig selv fra i går lige før vi gik i seng, vi smutter en tur ind på Twitter, men her er stemningen lige så trist som altid, tonen og retorikken lige så hård som altid. Kort sagt: Vi keder os. Vi savner.

Vi må (helst) ikke gå udenfor en dør, selvom solen skinner fra en skyfri himmel. Dem der har en have, er heldige mennesker. Her kan hunden løbe rundt og man kan slå græsset, men nu om dage har de fleste anskaffet sig en robotplæneklipper til at gøre arbejdet, for vi har jo ikke haft den fornødne tid til selv at passe græsset.

Breddefodbolden skulle også have været i gang i denne weekend. De øverste lokalrækker i de forskellige af lokalunioner under DBU, havde haft forårspremiere. Men næ nej, det kommer vi heller ikke til at opleve lige foreløbig.

Vores børn kravler efterhånden på væggene og ikke engang FIFA20 gider de at bruge tid på længere. Ikke sådan for alvor i hvert fald. De savner også den rigtige fodbold, både den de selv spiller og den de ser i fjernsynet. Det vi nærmest mest holder os opdateret på, foruden de seneste coronatal, er hvem af de professionelle fodboldspillere, der er ramt af coronavirus. Når ens eget afkom på snart 13 år, der ikke interesserer sig synderligt for hvad der sker i fodboldens verden, ved at Paulo Dybala er blevet ramt af coronavirus, så er der altså noget helt galt.

Det er et kæmpe problem og det er et stort afsavn. Det værste er, at vi kun er i den spæde start af pandemien.

Hvor bliver programmet ‘Verdens Bedste Liga’ af? Ham der Carsten Sæbye må da kunne finde et interesant programindhold til Jonatan Rying Larsen og Clark James, helt ærligt. Lad dem dog komme med på en Skype-forbindelse hjemmefra deres egen karantænezone. Hvorfor er der ikke ‘Premier League World’ eller ‘Champions League Weekly’ længere? Seriøst, hvor bliver ‘Mål Mål Mål’ af?

Savnet er uudholdeligt. Det var jo ellers os der aktuelt i denne stund, skulle være helt og aldeles uudholdelige. Vi skulle triumfere, vi skulle fejre, vi skulle synge og vi skulle råbe os hæse. I stedet vasker vi bare hænder ved håndvasken 38 gange om dagen.

Alt er truet. Sommerens EM i fodbold er aflyst, flyttet til 2021. Det er i og for sig fint nok, da det giver mulighed for at gennemføre PL og de øvrige nationale ligaer, såfremt alt går vel. Men hvad med sommerens OL, gennemføres det? Hvad endnu værre er, hvad med Tour de France? Hvad fanden skal vi så falde i søvn til midt på dagen i vores sommerferie? Hvis det også aflyses, så må TV2 få optaget daglige sekvenser på 5-6 timer med Søren Brostrøm, der speaker omkring coronavirus. Det kan vi vel også falde i søvn til ...
 

Vores 19. mesterskab

Uagtet hvad, så har ordet ‘corona’ afløst ordet ‘VAR’ i fodboldens verden. Uagtet hvad der sker og hvordan sæsonen ender ud, så vil vi altid betragte denne sæson som Liverpools sæson og dermed også Liverpools 19. mesterskab. Det kan ikke være anderledes. Får vi det ikke officielt, så er det altså stadig vores. Det er stadig PL-19 og ikke Covid-19. Det er stadig vores trofæ. Får vi det ikke, må vi selv lave en kopi og sætte det ind på museet under Anfield.

Det her ikke vores corona, det er derimod vores mesterskab.

End Of Discussion!








TAGS  



Flere nyheder




















Bliv medlem fra bare 25,- og få en lang række fordele som Liverpool-fan

BLIV MEDLEM