Next
STATS
Transfer Centre



 

VITOR MATOS: ARBEJDET MED JÜRGEN KLOPP ER SOM EN MASTERCLASS

Nyhed

  • Skrevet af Daniel Sichlau
    9 Måned(er) siden



Pep Lijnders efterfølger som brobygger mellem akademiet og førsteholdet, Vitor Matos, er begejstret for sin nye tilværelse i Liverpool.




“Mit største mål er at skabe udvikling. Du kan skabe udvikling på mange forskellige måder, men den vigtigste ting er at du forstår fodbold som et kollektivt spil"

Liverpools 'bedste signing denne sæson' - ifølge Pep Lijnders - hedder Vitor Matos. En træner der af kollegaer roses til skyerne for sit arbejde, men for den almindelige fan måske er en anelse ubekendt. 

Klubbens hjemmeside har interviewet den nytilkomne 'connector' som Matos beskrives som. Her deler Matos ud af både tanker, overvejelser og uforbeholden ros

Om sin rolle i klubben siger Matos blandt andet:

“Min rolle er at sige: "Okay vi har de her akademispillere. Hvordan kan vi hjælpe dem med at lære kampidéerne fra førsteholdet og hvordan kan vi bruge disse kampidéer til at fortsætte deres individuelle udvikling? Min første idé, da jeg ankom var, at jeg skulle lære hver eneste U18 og U23-spiller samt diskutere: "Hvad er den store idé i forhold til ham?" Jeg skulle vide hvilken person jeg skulle tale med og arbejde med for at opnå dette. Det handler om at kende klubben og kende forventningerne til en ungdomsspiller der kommer for at træne her (på Melwood, red.)

Men ikke alt handler om talentudvikling i interviewet. Matos tager sig også god tid til at kaste roser efter sin gamle ven Pep Lijnders:

“Det er fantastisk for mig, at få muligheden for at arbejde med Pep igen. For han er mere end en ven, han er en kilde af inspiration med den passion han lægger i sit arbejde. Den professionalisme han har hans søgen efter at forbedre en lille detalje i træningssessionerne eller med holdet." 

“Det er ubegribeligt at være her samme med ham igen. Jeg har kendt ham i mere end ni år, så han ved at jeg er her for at gøre hvad end han har brug for og jeg ved at han er der, uanset hvad jeg har brug for. Vi har sådan et forhold til hinanden, så det er rigtig godt." 

Også Matos nye og øverste chef, Jürgen Klopp, er Matos meget begejstret for at arbejde sammen med.

“At arbejde med Jürgen er ligesom at have en masterclass. Jeg er virkelig tilfreds og glad for muligheden for at arbejde med den bedste. Jürgen er ikke bare at forstå fodbold, en spiller eller en ungdomsspiller. Han er mere end det. Det handler om hvordan han forstår livet og dets værdier. For mig er denne fascinerende måde at se tingene på ubegribelig. Det er virkelig ubegribeligt.

“Normalt siger vi at holdets karakter er trænerens karakter og vi kan se Jürgens indvirkning på alt i kluben. Den måde han er på som person skaber en indflydelse på træningssessionerne, pre-match-møderne og miljøet på Melwood. Der er en berømt doktor i Portugal der siger: "Den der kun ved noget om medicin, ved intet om medicin" og jeg siger, at den træner der kun ved noget om fodbold, aner ikke noget om fodbold. Jürgen er det perfekte eksempel på netop det." 

Du kan læse resten af det lange interview med Vitor Matos lige her





TAGS   Vitor Matos   jürgen klopp   Pep Lijnders  



Flere nyheder




















Bliv medlem fra bare 25,- og få en lang række fordele som Liverpool-fan

BLIV MEDLEM