SEASON REVIEW 2018/19: WE CONQUERED ALL OF EUROPE ?>










  • FLERE STATISTIKKER


SEASON REVIEW 2018/19: WE CONQUERED ALL OF EUROPE






En lang sæson er kommet til ende, og inden vi for alvor retter blikket mod transfervinduet og den nye sæson, skal vi have sagt pænt farvel til 2018/19. Vi har bedt en håndfuld af vores dygtige skribenter vurdere sæsonen ud fra nedenstående seks parametre:

 

1. Opsummér sæsonen på max. 10 linjer og en karakter.

2. Overraskelserne - positive såvel som negative.

3. Men det, du så i 2018/19, hvem er så drømmesigningen i transfervinduet?

4. Nedturen: Det fik mig til at råbe højest i afmagt og frustration.

5. Euforien: Det fik mig til at skrige højest af lykke.

6. Den skæve: Det fik mig til at trække på smilebåndet.

Vi skal altså hele vejen rundt om sæsonen - opturene, nedturene, de løftede øjenbryn og et lille kig frem mod transfervinduet. God fornøjelse med det!

 

FLEMMING LINNEBJERG RASMUSSEN: "Sikke en maskine. Det ser lyst ud."

 

 

1. Opsummér sæsonen på max 10 linjer og en karakter (1-10)

Karakter: 10. Liverpool leverer en perfekt sæson. Med 97 points – det tredjehøjeste nogen sinde – er det bizart at vi ikke bliver mestre. Det udløser karakteren 10, selvom vi ikke fik pokalen.

Det kan ligne, at der hviler en forbandelse over klubben hvad det angår, men jeg tror på, at Klopp kan få dette hold til at præstere på samme, ultrahøje niveau stabilt henover de kommende 2-3 år.

Lykkes det, så vil det afspejle sig i flere titler, både nationale og internationalt. Sæsonen gav samtidig unikke oplevelser – særlig Barca hjemme. Champions League-pokalen betyder at konkurrenter og medier ikke længere kan kalde Klopps charme og hele hans projekt for ufrugtbart, og jeg tror at sejren vil få holdet til at hvile yderligere i sig selv.

Truppen virker som om den er i fuld harmoni og de bærende spillere er på lange kontrakter og på vej ind i deres bedste fodboldalder. Det ser lyst ud.

 

2. De positive/negative overraskelser

Positivt: At defensiven og driftsikkerheden i holdet generelt var så stabil. Sikke en maskine.

Negativt: Det er svært at finde noget. Havde håbet at se mere til Shaq, da jeg synes han i sine bedste stunder er en decideret spektakulær spiller.

 

3. Drømmetilføjelsen i sommervinduet

Ryan Sessegnon. Fantastisk talent og sikrer bredde i hele venstre side af banen og agerer dermed dublet for både Mané og Robbo.

 

4. Det fik mig til at råbe højest i vrede/afmagt/frustration

Jeg har svært ved at pege på enkeltstående øjeblikke – men der har været momenter i den type kampe, hvor vi har skullet nedbryde et defensivt hold, hvor Liverpool blev for omstændelige i spillet. Her bliver jeg frustreret.

Og nå ja – jeg var eddermanme også frustreret efter at LFC var bedst i Barca og alligevel tabte 3-0.

 

5. Det fik mig til at skrige højest af lykke

4-0 målet mod Barca og 2-0 målet I Madrid. Unikke øjeblikke.

 

6. Det fik mig til at trække på smilebåndet

Jordan Pickford og Origis mål mod Everton. What the fuck.

 

ALEXANDER PILGAARD KJÆR: "Vi kan være med i toppen de næste mange år."

 

 

 

1. Opsummér sæsonen på max 10 linjer og en karakter (1-10)

Det er en helt igennem fantastisk sæson, vi har spillet. Vores spil har udviklet sig fra at være heavy metal med højt pres og meget direkte spil til at være mere kontrollerende, hvilket jeg tror er meget positivt, når man gerne vil være med i toppen de næste mange år.

Derudover har vi hentet 24 point på Manchester City i forhold til 17/18-sæsonen og er gået fra at sikre CL-deltagelse på sidste spilledag til at være den bedste 2’er nogensinde. Og som icing on the cake vandt vi jo som bekendt pokalen med de store ører, så det hele endte lykkeligt. Alt i alt vil jeg give denne sæson et solidt 10-tal.

 

2. De positive/negative overraskelser

Den positive overraskelse for mig i denne sæson må klart være Joël Matip. Han gik fra at være tredjevalget som makker til van Dijk til at være førstevalget i de sidste og afgørende kampe. Selvfølgelig var det skader til Lovren og Gomez, der gjorde, at han kom til at spille, men man må tage hatten af for, at han virkelig greb chancen.

Den negative overraskelse for mig er Naby Keïta. Jeg havde ualmindeligt høje forventninger til ham, som han langt fra indfriede. Bevares, der var glimt af alt det, han kan, men han viste det simpelthen hverken nok eller over en længere periode. Jeg har dog langt fra mistet troen på ham.

 

3. Drømmetilføjelsen i sommervinduet

Timo Werner. Han kan dække alle tre pladser oppe foran, bruge begge ben og selvfølgelig bidrage med noget konkurrence om pladserne.

 

4. Det fik mig til at råbe højest i vrede/afmagt/frustration

Da bolden var 11-12 millimeter fra at være inde over stregen på Etihad tilbage i januar måned, kunne jeg ikke holde det ud. Følelserne blev skreget ud af munden på mig.

 

5. Det fik mig til at skrige højest af lykke

Divock Origi. 90+6.

 

6. Det fik mig til at trække på smilebåndet

Da Alex Oxlade-Chamberlain trådte tilbage på grønsværen efter næsten et års pause mod Huddersfield i slutningen af april.

 

RASMUS GISSEL: "Mærkeligt at føle, at en rekordsæson er uforløst."

 

 

1. Opsummér sæsonen på max. 10 linjer og en karakter (1-10)

Karakter: 9 - der skal være plads til forbedring. Specielt FA-cuppen kan højnes. En fantastisk sæson. Den tredjebedste PL-sæson nogensinde. Af noget hold. Mærkeligt at skulle føle den er "uforløst". Flot CL-kampagne i specielt foråret.

Et af de bedste LFC-hold nogensinde, med en fantastisk stemning i og omkring klubben. Det skal vi alle huske at nyde.

 

2. De positive og negative overraskelser

Den positive overraskelse for mig er, hvordan Matip har fundet højt og stabilt niveau, da først han fik 12-15 kampe i træk. Gad vide om han kan bibeholde det niveau eller han rider på en bølge. Jeg har været meget kritisk over for ham, og derfor er jeg overrasket, og håber det holder ved.

Den negative overraskelse har været mange danske fans uendelige negativitet omkring det at opnå 97 point og have "smidt" mesterskabet. Stemningen i Liverpool by er heldigvis en anden og fyldt med stolthed over drengene. Den kunne vi godt adoptere lidt mere af her i DK.

 

3. Drømmesigningen i sommertransfervinduet

En topspiller der kan spille både 9´er og 10´er og måske også kant - a la Fekir som gik i vasken - men typemæssigt må han gerne ligne. Jeg kunne godt tænke mig at se Zaha udfolde sig hos os, han vil i mine øjne kunne dække alle fire positioner.

 

4. Det fik mig til at råbe højest af frustration

Kampen i Napoli hvor jeg slet ikke kunne genkende holdet. Vi var heller ikke gode i Beograd, men havde masser af chancer. Mod Napoli var vi helt væk.

 

5. Det fik mig til at skrige højest af lykke

3-2 scoringen mod Newcastle. Den scoring, den kamp, det resultat, fortalte mig at det her hold kun lige er begyndt.

 

6. Det fik mig til at trække på smilebåndet

Jürgen Klopp får mig altid til at trække på smilebåndet, i særdeleshed hans pressekonference inden PSG-udekampen - "it´s a very erotic voice".

 

SEBASTIAN FRØLICH: "Fra doubters to believers - og nu til achievers."

 

 

1. Opsummér sæsonen på max 10 linjer og en karakter (1-10)

SIKKE EN SÆSON! Vi går hen og vinder pokalen med de store øre for sjette gang, SJETTE GANG!! Umådelig stor præstation fra Jürgens drenge. Vi slutter bare et enkelt point bagved den dyreste trup nogensinde i fodboldhistorien, og det er ikke med særlig stor ærgrelse, for jeg ved, vi er i stand til mere, og jeg Liverpool har fået blod på tanden nu.

Klopp har brudt sin ”forbandelse” og har vundet en finale, han har ført os fra doubters til believers og nu til achievers. Det er en sæson med overraskende spillerpræstationer, og folk der virkelig har steppet op.

Selvom det ikke blev til mesterskabet, så giver jeg stadig karakteren 9. Drengene kæmpede alt hvad de kunne, og det blev til European Champions - jeg kan kun være fuldt ud tilfreds med det.

 

2. De positive/negative overraskelser

Dem, der springer positivt i øjnene, er Matip og Origi. Begge spillere som var mere eller mindre ude i kulden, som kommer ind og leverer på fantastisk niveau. Matip der kommer ind i start 11’eren i stedet for en skadet Gomez, og han fylder Gomez’ rolle ud til næsten perfektion.

Divock Origi, hvor skal man starte. En spiller der havde benet ud ad døren, men kommer ind og er  kampafgørende i flere kampe. Manden scorer i en CL-finale og to mål mod Barca i en semifinale, hatten af for det.

 

3. Drømmetilføjelsen i sommervinduet

En spiller med fart og kreativitet. Det er svært at sætte et decideret navn på, men vi mangler en backup til en kant eller på den offensive midtbane, en kreatør.

Nicolas Pepe fra Lille som en rotationspiller til en kant eller en Zieych som den kreatør der har manglet siden Coutinhos afgang.

Det man også kunne gøre, var at rykke Firmino ned og hente Timo Werner, en iskølig tysker til toppen vil nok være min drømmetilføjelse til truppen.

 

4. Det fik mig til at råbe højest i vrede/afmagt/frustration

De fuldstændige intetsigende uafgjorte kampe mod West Ham og Leicester. Der ødelagde vores momentum i PL, som måske kunne have været afgørende for et PL-trofæ. Det var virkelig ærgerligt at være vidne til. Det kunne have været blevet til meget mere.

 

5. Det fik mig til at skrige højest af lykke

Puha , der er er lidt at vælge i mellem. Da vi vandt Champions League er nok et godt shout, men for at være lidt atypisk, så vil jeg sige Origis andet mål mod Barcelona. Liverpool gjorde det umulige og hentede et 3-0 nederlag til en samlet 4-3 sejr over Barcelona i semifinalerne. Det var helt vildt surrealistisk at være vidne til.

 

6. Det fik mig til at trække på smilebåndet

En 3-1 sejr over Manchester United kan altid få en til at finde det store smøret smil frem. Det var længe siden vi havde været dem overlegen, og det sørgede Shaqiri for at stoppe. Et vanvittigt indhop og to kasser var nok til at sikre en 3-1 sejr over den næststørste klub i England.

 

NIKOLAJ SØRVAD SØGAARD: "Jeg endte med en mindre skade efter en hæmningsløs jubelscene."

 

 

1. Opsummér sæsonen på max 10 linjer og en karakter (1-10)

Inden sæsonen gik i gang, havde Liverpool FC vundet én pokal i de sidste 12 sæsoner i form af en Carling Cup. Alene det at vinde et trofæ ville derfor være en succes i min optik på den præmis, at holdets generelle udvikling også pegede i den rigtige retning. Når sæsonen endte med, at Jordan Henderson kunne løfte det største europæiske trofæ til lyden af Champions League-hymnen, er der derfor ingen tvivl om for mig, at sæsonen får et stort, fedt 10-tal!

Men kan man give topkarakter, når Liverpool endte ét sølle point fra Manchester City i ligaen og endnu engang glippede den titel, som alle i rødt tørster efter? Det vil jeg mene. Faktum var altså inden sæsonstarten, at Liverpool skulle lukke et hul på 25 point til ét af Premier League-historiens allermest kompetente mandskaber, hvilket rent faktisk lykkedes på helt forrygende vis. At det så er marginaler og millimeter, der i sidste ende adskiller Liverpool og Peps champagnedrenge, skal ikke overskygge den kendsgerning, at Liverpool har præsteret i særklasse og har rejst sig på fornemmeste vis efter Kiev.

 

2. De positive/negative overraskelser

Den positive: Man kunne frygte, at det ville være en slem bet for Liverpool-mandskabet at miste Klopps tro følgesvend, Željko Buvač. Det har dog heldigvis langt fra vist sig at være tilfældet. I stedet har Liverpool og vores tyske manager virket til at have nydt godt af at få noget fornyelse ind i det taktiske maskinrum i form af Pepijn Lijnders.

Det har været en fornøjelse at overvære et Liverpool-hold i denne sæson, der har fundet et mere balanceret og kontrolleret udtryk, og æren for det kan sandsynligvis i nogen grad tilskrives Klopps nye løjtnant, Lijnders.

Den negative: Efter en yderst overbevisende start på tilværelsen på Merseyside var det skuffende at se den schweiziske alpedværg, Xherdan Shaqiri, gå så meget ned i kadence i anden halvdel af sæsonen.

En del af årsagen til ”Shaqs” formdyk skal dog også findes i tilbagevendende skader og et formationsskifte. Ærgerligt var det ligeledes at se Joe Gomez blive skadet imod Burnley i december, efter at han sammen med Van Dijk havde udgjort en særdeles slagkraftig defensiv duo i efterårssæsonen.

 

3. Drømmetilføjelsen i sommervinduet

Med Morenos afgang og Clynes forventede salg in mente mangler Liverpool virkelig en reserve på back-positionen. Trent og Robbo sidder dog så solidt på de to pladser, at det er svært at se, hvem vi skulle kunne hente på positionen. Ryan Sessegnon fra Fulham er dog her en reel mulighed og en ønskespiller for undertegnet.

Den 19-årige venstreback er først og fremmest fuld af potentiale og har mulighed for at blive taget under vingerne af vores skotske ”Braveheart”. Sessegnons fart og offensive kompetencer vil samtidig gøre ham til en fin reserve for Robertson, uden at Liverpool behøves at gå på kompromis med taktikken.

Den unge brite kan endda vikariere på fløjene, hvor Liverpools bredde også lader noget tilbage at ønske, hvilket han beviste med 16 mål og 8 assists i The Championsship i 17/18.

 

4. Det fik mig til at råbe højest i vrede/afmagt/frustration

Ærlig talt har der ikke været mange nedture i løbet af sæsonen. Det uafgjorte resultat på udebane mod West Ham i februar var dog frygtelig frustrerende. Liverpool havde spillet en noget nær perfekt Premier League-sæson og alligevel åndede Peps tropper Liverpool lige i nakken.

En dum uafgjort mod Leicester på Anfield efter Citys nederlag til Newcastle blev fulgt op af en særdeles middelmådig præstation mod Pellegrinis mandskab. Absolut intet fungerede på London Stadium, og pludselig blev topstriden al for tæt igen.

 

5. Det fik mig til at skrige højest af lykke

Den er nem. Origi mod Everton. Van Dijks totalt mislykkede langskud var dog muligvis i første omgang, hvad der fik mig til at råbe højest i afmagt.

Målets absurde natur fik det en kort periode til at føles som en guddommelig indgriben og en lille hjælpende hånd fra himmelen i den tætte titelstrid. Jubelscenerne var groteske, og personligt endte jeg også selv med en mindre skade under den hæmningsløse begejstringsbølge. Scenes!

 

6. Det fik mig til at trække på smilebåndet

Milners instagram og Bobby Firminos første hattrick for klubben imod Arsenal.

 

SEBASTIAN BERTELSEN: "Hvordan 97 point ikke er nok til et mesterskab, må guderne vide".

 

 

1. Opsummér sæsonen på max 10 linjer og en karakter (1-10)

I min tid som fan (siden 2004) er det svært at komme på en sæson der har været bedre end denne. Der var naturligvis Istanbul i 2005 samt to andenpladser i 08/09 og 13/14 sæsonen, men det holdet har præsteret i denne sæson har været så stabilt og på så højt et niveau.

At skrabe 97 point sammen samtidig med at man vinder Champions League er utroligt, og hvordan det ikke er nok til et engelsk mesterskab også må kun guderne vide. Jeg giver sæsonen karakteren 9,5, hvor det kun er det glippede mesterskab der gør det ikke ender på et 10-tal.

 

2. De positive/negative overraskelser

Holdet som helhed er den positive overraskelse. At man som nævnt tidligere kan samle 97 point samt vinde Champions League er helt vildt, og ikke noget jeg havde kunne forestille mig inden sæsonen gik i gang.

Derudover er Origis indflydelse denne sæson været en herlig overraskelse, og det viser samtidig at hvis man er villig til at arbejde for det, så skal Klopp nok give en chancen.

Jeg har som sådan ikke nogen negativ overraskelse denne sæson; så skulle det måske være, at Keita ikke fik den rolle som jeg havde regnet og håbet på han ville få. Men han har trods alt vist tegn som lover godt for næste sæson.

 

3. Drømmetilføjelsen i sommervinduet

Jeg kunne godt tænke mig en kvalitetsspiller til hver kæde, især oppe foran, men min drømmetilføjelse er Matthijs de Ligt. Hvis vi henter ham, så har vi verdens bedste forsvarsduo som endda også kender hinanden fra landsholdet. Derudover har vi med Gomez også et fremtidigt makkerpar når Van Dijk bliver for gammel.

 

4. Det fik mig til at råbe højest i vrede/afmagt/frustration

Leicesters 1-1 mål. Vi var så gode på dødbolde denne sæson, men mod Leicester kiksede det. Det var en kamp på hjemmebane som skulle vindes, især efter vi kommer foran i starten af kampen. Men desværre var det en dårlig præstation som resulterede i et dumt dødboldsmål lige inden pausen. Det kostede 2 point.

 

5. Det fik mig til at skrige højest af lykke

Enten var det Origis 2-0 mål mod Tottenham i Champions League finalen eller også var det slutfløjtet i Champions League finalen. Der blev i hvert fald skreget igennem på Gladsaxe stadion begge gange.

 

6. Det fik mig til at trække på smilebåndet

Origis mål mod Everton i 96’ minut. Det er så komisk at man ikke kan lade være med at smile, naturligvis også fordi det gav os sejren.

Må indrømme jeg også trak på smilebåndet over Messis 3-0 mål på frispark, da det simpelthen var så flot et mål.








Kunne du lide denne artikel?




Seneste nyheder















Bliv medlem - FRA KUN 25,- pr. måned