KLOPPS PRESSEMØDE: DER GÅR MINDST EN MÅNED, FØR VI ER PÅ 100 PCT ?>










  • FLERE STATISTIKKER


KLOPPS PRESSEMØDE: DER GÅR MINDST EN MÅNED, FØR VI ER PÅ 100 PCT






Det traditionelle pressemøde i Istanbul er netop overstået, og efter Virgil van Dijk og Sadio Mané havde overstået utallige spørgsmål om, hvad de synes om diverse nomineringer til individuelle spillerpriser og deres egne chancer for at vinde dem - surprise: Det var de pænt ligeglade med - kom der faktisk et par spørgsmål med substans til de to.

Sadio Mané blev spurgt, om han efter en meget kort preseason var klar til at spille. Til det lød svaret:

"Ja, jeg tror, jeg er klar. Trætheden er i hovedet. Jeg har ikke haft mere end 20 dages ferie i syv år, så jeg er vant til det. Vi er klar, så let's do it".

Virgil van Dijk blev spurgt til situationen, hvor han nu skal undvære den sædvanlige målmand - Alisson - bag sig i nogle uger, efter brasilianeren blev skadet mod Norwich. Han svarede:

"Adrian har kun været her et par uger. Så vi har arbejdet hårdt hver dag på vores kommunikation. Det er godt for ham at starte med at spille så hurtigt, men det er selvfølgelig ikke godt, at det sker, fordi Alisson er skadet. Adrian er rutineret nok til at vise sine kvaliteter. Vi forsvarer sammen. Han behøver os, og vi behøver ham. He will do the job".

Herefter indtog Klopp podiet. Han gav også udtryk for, at Liverpool var klar til kampen. Og at sæsonstarten har gjort ham fortrøstningsfuld:

"Vi spillede godt mod Manchester City men tabte på straffespark. Vi vandt 4-1 mod Norwich på 60 gode og 30 knap så gode minutter. I morgen er det en ny kamp og en ny turnering. Vi har stadig nogle valg at træffe angående startopstillingen. Men vi er her. Vi er klar. So let's go".

"Det er en udfordring at preseason er kort - men det er den for alle klubber. Det er aldrig til at sige, hvordan det påvirker en så tidligt på sæsonen. Derfor er jeg også så glad for præstationen mod City. Vi er ikke på 100 pct - det er vi ikek før september eller oktober. Men sådan er det for alle hold, så det er ikke et problem".

Herefter fulgte følgende ordveksling mellem en journalist og Klopp:

"Forlader Lovren klubben?"

"Aner det ikke".

Spiller han ikke, fordi han er syg, eller på grund af noget transferrelateret?

"Han er ikke med, fordi han er syg. Vi ser, hvad der sker. Sådan helt generelt".

Herefter blev der spurgt til den historiske situation, at det er en kvindelig dommer, der for første gang skal dømme en europæisk kamp mellem to herrehold. Det, mener Klopp, er på tide.

"Jeg har oplevet masser af kvindelige dommere i tyskland. Jeg er glad for at være en del af det historiske øjeblik. Der er mange ting i verden, vi ikke er kloge nok til at gøre rigtgt – dette er en rigtig beslutning. Jeg vil gøre mit bedste for at opføre mig ordenligt i kampens hede – ellers bliver min mor sur!".

Endelig blev Klopp spurgt til, om han vil fokusere på Premier League i den kommende sæson. Klopp lagde ikke skjul på, at han ser Manchester City som favoritter til titlen.

"Vi skal kæmpe hårdt for at følge med og for at slå dem, og gør vi det, så kan vi snakke om det. Uheldigvis er jeg ikke genial nok til at kunne bestemme mig til at vinde en bestemt turnering. Vi tager hvad vi kan få. Vi forsøger at vinde næste kamp. Det gjorde vi også sidste år, og heldigvis rakte det til, at vi fik et trofæ med hjem. Det har vi fejret – nu starter vi forfra".








Kunne du lide denne artikel?




Seneste nyheder















Bliv medlem - FRA KUN 25,- pr. måned