CARROLL FORTÆLLER OM DEN VILDE JANUARDAG I 2011 ?>










  • FLERE STATISTIKKER


CARROLL FORTÆLLER OM DEN VILDE JANUARDAG I 2011






For over 8 år siden valgte Liverpool at gå transferamok og hente Andy Carroll fra Newcastle som erstatning for Fernando Torres. Det var i den absolutte slutning af januars transfervindue og i de døende timer inden deadline, at nyheden om Carrolls tiltræden kunne annonceres. Nu er Carroll, efter en række udfordrende sæsoner i West Ham, endelig tilbage i sin gamle klub og han fortæller om den turbulente dag i slutningen af januar 2011.

Det gør han til Newcastles hjemmeside.

Her fortæller han blandt andet om, at han ikke rigtig kendte nogen af sine nye holdkammerater, da han skiftede til sin nye klub. Så han måtte Google dem, da han var på vej til Liverpool.

"Da jeg sidst var her (i Newcastle, red.) tog jeg hjem, hang med mine venner, spillede fodbold, gik ud, whatever, men jeg så aldrig fodbold. Jeg kendte ikke nogen spillere"

"Så da jeg sad i helikopteren på vej mod Liverpool tænkte jeg: Jeg kender Stevie G, jeg kender Carragher... Hvem ellers? Det var skidt for det var jo Liverpool-spillere, og det var ikke i mangel på respekt, men simpelthen fordi jeg ikke så fodbold, at jeg ikke kendte flere"

Om selve dagen, hvor den store handel fandt sted fortæller Carroll også om det kaos der foregik:

"Det var skørt. Jeg sad på kondicyklen i træningslokalet og kørte lidt, da det dukkede op på skærmen på Sky Sports News. 20 millioner pund - afvist, 25 millioner pund - afvist, 30 millioner pund - afvist. Alle kom ind og sagde: Hvad foregår der? Og jeg var var sådan her: Jeg skal ikke nogen steder."

"Pludselig fik jeg at vide, at jeg skulle hen og tale med manageren, og før jeg vidste af det sad jeg i helikopteren på vej mod Liverpool."

Det var altså noget af en omvæltning for den gode Carroll, der da også måtte sige farvel til både hus og kat.

“Jeg var glad, skulle til at underskrive en ny aftale og pludselig var jeg væk. Jeg havde lige købt et hus, jeg havde sågar fået en kat. Den var i huset og jeg vendte aldrig tilbage til huset. Jeg tog jo afsted i en helikopter, så min bror blev nødt til at overtage katten."








Kunne du lide denne artikel?




Seneste nyheder















Bliv medlem - FRA KUN 25,- pr. måned