LYKKELIG MANÉ: VI HAR DE BEDSTE FANS I VERDEN ?>










  • FLERE STATISTIKKER


LYKKELIG MANÉ: VI HAR DE BEDSTE FANS I VERDEN






Selvom de kulørte medier gjorde alt for at sparke gang i en usund rivalisering mellem Mohamed Salah og Sadio Mané, så lykkedes det dem ikke. Mané er mere end lykkelig for at være i klubben og har svært ved at finde det rette ord til at beskrive det. Især støtten og opbakningen er unik mener han.

Det siger han i et interview med Complex.

“For at være helt ærlig, så er jeg virkelig glad for at være en del af denne klub og familie. Vi har de bedste fans i verden her, så jeg er altid taknemmelig for den support vi får."

“Det er ikke kun godt for mig. Det giver hele truppen mere motivation til at performe. Det holder os sultne, så vi kan blive bedre og bedre sammen. Jeg har virkelig svært ved at beskrive hvor glad jeg er for at være her."

Når snakken falder på Champions League-triumfen i Madrid er Mané også yderst tilfreds.

“Det var et specielt øjeblik for mig og mine holdkammerater. Da jeg var yngre voksede jeg op med at se Champions League - især finalerne. Så det har altid været en drøm at spille med i en finale. Efter at have scoret i en finale sæsonen før, men tabe, var det en fantastisk følelse at vinde den. Jeg kunne ikke tro det"

"Da vi kom tilbage til Liverpool med trofæet var det helt utroligt at opleve, hvor meget det betød for folk her. Stemningen i byen var fuldstændig sindssyg!"

“At vinde trofæet og se hvor meget det betyder, har givet os alle endnu mere motivation denne sæson i forhold til at performe og vinde flere trofæer til denne klub."

Om denne sæson er Mané ganske ambitiøs

“Det er selvfølgelig meget tidligt at sige, men vores mål er, som alle ved, at vinde ligaen i denne sæson. Vi går også efter Champions League.Fra en meget ung alder har det været min drøm at vinde den slags trofæer."

“Jeg er på et godt stadie i min karriere, og jeg kan mærke at hele truppen tænker præcis det samme lige nu. Jeg prøver at fastholde min kontinuitet og arbejde endnu hårdere for at holde det høje niveau der forventes af os."








Kunne du lide denne artikel?




Seneste nyheder















Bliv medlem - FRA KUN 25,- pr. måned