BUSKELYSEN: LETTELSE & SKUFFELSE










  • NÆSTE KAMP
  • FLERE STATISTIKKER


BUSKELYSEN: LETTELSE & SKUFFELSE






For os Liverpool-fans var det vel en af de mest debatterede og imødesete startopstillinger i mands minde, vi sad og ventede på, forud for kampen på Molineux. Ville Jürgen Klopp sælge FA Cuppen eller ville han gå efter den? På forhånd helgarderede jeg mig i mit eget indre, ved at bilde mig selv ind, at det var da fint at gå videre, men det var helt bestemt også fint nok at ryge ud. Så kunne det vel næppe gå helt galt i mit følelsesmæssige vakuum. Eller hvad?

 

Jeg opvejede og retfærdiggjorde det hele, ved at fortælle mig selv, at jeg syntes, at Liverpool skulle tabe. Ikke for at være arrogant og devaluere FA Cup-turneringen, men af ren og skær pragmatisme. Som tophold i Premier League, bør vores fokus være et helt andet sted. Et godt ‘run’ hele vejen frem mod finalen, ville jo worst case scenario, kunne vare mere end 600 minutter. Det kunne potentielt betyde at vi skulle starte en del PL-kampe med omkampe i midtugen og dermed kun 3 dages hvile imellem dem - og i sidste ende fjerne op mod 15-18 dages restitution og forberedelse mod de vigtige afsluttende kampe i ligaen.

 

Det var den form for følelse og undskyldning jeg sad med i kroppen inden kampen.

 

Hvordan har jeg det så nu hvor nederlaget er en realitet? Jeg er bestemt ikke tilfreds. Jeg er faktisk voldsomt frustreret over at vi røg ud. Det irriterer mig helt vildt, at vi i nyere tid ikke har formået at spille os videre fra de her pokalkampe i januar måned.

 

Jeg tror dog at det er et exit, jeg kommer mig rimelig hurtigt over. Om et par dage er jeg sandsynligvis ganske pænt tilfreds med at vi ikke skal en tur til enten Shrewsbury eller Stoke i slutningen af januar. Vi får ligeledes en friweekend i februar, ovenikøbet i ugen op til den første CL-kamp mod Bayern München. Det er nok heller ikke så tosset.

 

På forhånd vidste jeg jo godt, at Jürgen Klopp ikke ville stille med A-holdet. Det er nok det der trods alt trøster mig mest. Turneringen har ikke højeste prioritet og det er i og for sig i orden. Havde vi mødt et hold fra National League, så havde det været noget andet - men nu mødte vi nummer 9 fra PL. Jeg vidste at vi ikke havde nogen chance for et clean sheet - og jeg vidste at Wolverhampton ville møde op med noget nær stærkeste opstilling.

 

Det hjalp dog heller ikke på tingene med en tidlig skade til Dejan Lovren. Det er i den forbindelse spændende hvem Virgil van Dijk får som makker på lørdag mod Brighton.

 

Vi startede med en 18 årig på højre back, en 16 årig kom ind som centerback efter bare 6 minutters spil og en 17 årig lokal dreng startede på midtbanen. Men det var ikke teenagerne, der skuffede mig. Det var de ældre og mere rutinerede spillere. Dem havde jeg altså højere forventninger til. Men det meste bestod af fejlafleveringer og åndssvage boldtab, selv de mest simple af slagsen.

 

Spillere som Simon Mignolet, Alberto Moreno, James Milner, Naby Keita, Xherdan Shaqiri, Daniel Sturridge og Divock Origi var i min optik allesammen gedigne skuffelser og det var spillere jeg havde forventet mere af. Det synes jeg ikke er for hårdt sagt.

 

Mignolet: Jeg vil vove den påstand, at Alisson havde gjort mere ved begge scoringer. Så er det sagt! Det var ikke drops, men det var heller ikke redninger. Han disker bare ikke op med det som Alisson gør og formår aldrig at blive kampafgørende. Det var præcis det samme i nederlaget i den lille pokalturnering mod Chelsea.

 

Moreno: Nu skal han altså tage hjem hvor det er varmt. Jeg forventer en reserveback på et højere niveau. Pasningsspillet var helt forfærdeligt. Han er altså ikke god nok til Liverpool.

 

Milner: En håbløs aktion omkring føringsmålet til Wolves. At han som banens mest rutinerede spiller ikke kan gennemskue, at han skal løbe skråt over mod Raul Jimenez og smaske på, er ganske enkelt forunderligt.

 

Keita: Kan så meget, men viste så lidt. Jeg forstår ikke, hvorfor han ikke var i stand til at udvise mere initiativ. Måske skal årsagen findes i, at han har spillet alt for lidt indtil videre. Han er sandsynligvis typen der har behov for at spille kontinuerligt for at shine. Men jeg forventede nu alligevel mere end det jeg så. Det gik alt for langsomt.

 

Shaqiri: Med undtagelse af en fremragende frisparksbold, der havde fortjent bedre skæbne, så var han stærkt usynlig og ellers skuffende de få gange han kom på bolden.

 

Sturridge: Han kom ikke frem til noget som helst og burde aldrig være startet i sådan et opgør. De kompromisløse forsvarsspillere fra Wolves havde han ikke en chance imod.

 

Origi: Scorede sit andet sæsonmål og det kom ud af ingenting. Så langt så godt. Men jeg bliver så træt af at se ham hoppe rundt og stort set ikke ane hvor han selv befinder sig henne. Alibifodbold på højt plan.

 

Måske sætter jeg mine forventninger for højt. Måske anerkender jeg ikke hjemmeholdets styrke nok. Jeg ved det ikke. Jeg synes bare, at vores næstbedste burde kunne udvise en større selvstændighed end det var tilfældet.

 

Jeg vil dog sige, at hvis det viser sig at vi får mesterskabet hjem i sidste ende, blandt andet fordi vi ryger tidligt ud af cup-turneringerne, så er det et godt bytte. På den baggrund har jeg her bagefter ikke de store problemer med at Jürgen Klopp stillede op som han gjorde. Vi har den største chance i årtier for at vinde mesterskabet. Jo flere kampe Manchester City er involveret i foruden ligaen, jo bedre. De er stadig med i begge cup-turneringer samt Champions League. Det samme kan man vel sige om Spurs. Det bør alt andet lige give os en fordel når det hele begynder at stramme til.

 

Jeg er derfor både lettet og skuffet. Jeg ønsker altid at Liverpool skal vinde. Det skuffende bestod ikke i at vi ikke vandt, det var mere skuffende at de spillere der siges at være tæt på den normale og stærkeste startellever ikke præsterede bedre. Men det er også lettende, at vi fra dags dato kan sætte alle sejl ind på vores 19. mesterskab.

 

Vi har nu tabt to kampe i træk. Begge knebent. Jeg nægter (endnu) at begynde at tale om ‘sorte-januar’ og alt det der. Det er alt for tidligt at begynde på. Jeg regner stærkt med, at der ikke er noget der har forplantet sig i truppen. Men vi skal også levere et svar på tiltale og det skal ske på lørdag, hvor vi smutter en tur til Sydøstengland og Brighton. En ikke ufarlig modstander, men et hold vi skal slå. Et hold vi bliver nødt til at slå.

 

Bare for god ordens skyld: Jeg er stadig super optimistisk!












Kunne du lide denne artikel?




Seneste nyheder

#KOPCAST - XMAS RECAP, TRANSFER CENTRE & STARTEN PÅ 2019

Skrevet af Daniel Sichlau, den 14. Jan. 2019

Så er #Kopcast tilbage! Vi samler op på en forrygende december måned, en halvsløj start på 2019, januars transfervindue og et blik på den kommende tid. Alt sammen i selskab med...

LÆS MERE