KLOPPS PRESSEMØDE: OX ER TILBAGE PÅ 100% EFTER LANDSKAMPSPAUSEN ?>










  • FLERE STATISTIKKER


KLOPPS PRESSEMØDE: OX ER TILBAGE PÅ 100% EFTER LANDSKAMPSPAUSEN






Her er hovedpunkterne fra dagens pressemøde - hele sceancen kan ses her.

 

Skades-update

Jordan Henderson er ude til Fulham-kampen. Naby Keïta er tvivlsom både til dagens træning og til kampen. Alex Oxlade-Chamberlain tilbage på 100% efter landskampspausen.

 

Bayernsejr viste holdets modenhed

"Sidste år spillede vi flydende angrebsfodbold, men det her var for mig den mest modne indsats, vi har leveret i Europa. Folk snakker om, at Bayern ikke er så stærke, som de har været, men vi stoppede dem fuldstændig fra at spille, og krediten for det skal gå til mine drenge".

 

CL-sejr ændrer ikke på noget i PL

"Bayern-sejren ændrer ikke på humøret. Vi fokuserer på sæsonen. Vi er med i to turneringer, som vi skifter imellem, og det har vi ikke noget problem med. Spillerne var glade efter kampen, men vi bevarer vores fokus".

"Vi var ikke overraskede over, at vi vandt, eller hvordan vi gjorde det, men jeg er glad for, at vi gjorde det, og nu er vi fuldt fokusered på Fulham. Vi skal blive i samme selvsikre og grådige mindset og være agressive og direkte i vores spil".

 

Ikke motiveret af at skabe historie

”Gud vil bedømme mig en dag. Det er det eneste, jeg er interesseret i – ikke hvad andre mennesker siger om mig”.

"Jeg vil bare hjælpe holdet til så meget succes som muligt, jeg går ikke efter, at folk skal kunne huske mig om 50 år. Jeg respekterer folkets og spillernes ønske, og jeg vil gerne være en del af drømmen, men den handler i sidste ende om folket - ikke mig".

 

Har lært meget af men tænker ikke over tabte finaler

”Det er normalt, man vil bevise ting, men vi vågner ikke efter en tabt finale og tænker over det. Erfaringerne fra sidste år hjælper os meget. Vi tabte fem udekampe i streg, fordi vi ikke forsvarede os som vi ville – det gjorde vi i München – så erfaringer hjælper meget”.

 

Tænker ikke over førstepladsen

"Hvis vi vinder, går vi på førstepladsen, fordi City ikke spiller, men det betyder ikke så meget, hvis City har en kamp i hånden. Der er ikke noget, der bliver afgjort i weekenden. Vi accepterer historierne om, at vi ligger nummer et igen, hvis de kommer, for det vil i så fald betyde, at vi har vundet kampen".

"Vi forsøger at være så fokuserede som muligt. Hvis der er noget at fejre i slutningen af sæsonen, så gør vi det. Indtil da koncentrerer vi os om at spille fodbold".

 

Ros til Matip

"Jeg ved ikke, om han ikke får ros, men hvis du siger det, er det nok rigtigt. Jeg kan ikke rose ham højere. Han er en fantastisk spiller, og han spillede utrolig godt mod Bayern".

"Vi har været uheldige med skader i midterforsvaret, men det er forhåbentlig snart forbi. Gomez, Dejan og Joel har alle spillet fremragende fodbold i denne sæson. Vi har haft stabilitet, fordi Virg har kunne spille hele tiden og gør det fantastisk. Han skal indstille sig på, hvem han skal spille sammen med, men det er heldigvis gået fantastisk.”








Kunne du lide denne artikel?




Seneste nyheder















Bliv medlem - FRA KUN 25,- pr. måned