BLIV MEDLEM I DAG - SÅ STØTTER DU FÆLLESSKABET
 
KLOPP TAKKER NEJ TIL ENGLAND-JOBBET

Mohamed Salah
 
Foto: Getty Images ©

BUSKELYSEN: BRENTFORD (H)


Martin Busk er klar med den sidste Buskelyse inden landskampspausen



Var det ikke på mange måder perfekt? Altså ikke perfekt som i det fuldendte perfekte, hvor alt bare spillede til UG, punkt og prikke, men mere sådan som udtale, altså “Det var sgu da perfekt!”

Jeg synes det. Både hvad angår Liverpools egen kamp, men også hvad angår de fleste øvrige resultater i PL. Det var fint at Wolves kunne sætte fortjente knive ind i Tottenham til sidst og det var fint at Chelsea kunne spille lige op med Man City.

Det var også et perfekt svar på den svage præstation i torsdags nede i Frankrig. Det var dog ikke hverken en kamp eller et resultat der gjorde mig urolig, og jeg syntes personligt, at det var at gå for langt, at mene at spillerne lignede nogen der ikke gad at kæmpe for klubben og at den var helt gal med indstillingen.

Kostas Tsimikas

Brentford er altid en tricky modstander. De gør det jo generelt bare godt og har det med at drille de større hold. Omvendt så synes jeg også, selvom det nok er meget naturligt, at der er lidt for meget dansk vinkel og dermed lidt for meget klaphat på deres præstationer indimellem, for selvom de gør det godt, er de jo i bund og grund ‘bare’ et habilt og stabilt midterhold i PL, med placeringer som nr. 13, 9 og pt. 11 i deres tre første sæsoner, hvilket jo er i lighed med et hav af andre kandidater til de placeringer, og det er altså kampe mod den slags modstandere, der skal vindes. Det gør vi så også, i hvert fald når vi spiller hjemme på Anfield.

Med fraværet af Joe Gomez, Andy Robertson, Ibrahima Konaté, Stefan Bajčetić, Thiago Alcântara, Alexis Mac Allister, Ryan Gravenberch og Curtis Jones, ja så var det også fra banens elleve startende, at arbejdet skulle gøres færdigt og sejren skulle spilles i hus, da det eneste ‘pålidelige’ vi havde at skyde med ude fra bænken, var Harvey Elliott og Luis Díaz. Vildt at stille med en bænk hvor samtlige markspillere, ud over Díaz, blot var 20 år eller derunder.

Netop på grund af hjemmebanen kunne det også gå an i går når vi taler om dem der startede på banen, altså med spillere som Kostas Tsimikas og Wataru Endo, der vel er Liverpools to svageste led og nok de to som enhver modstander på forhånd vil udpege som to mulige steder at sætte ind. Vi havde råd til det, men det havde vi nok ikke haft hvis kampen var blevet spillet på Brentford Community Stadium i stedet.

Tsimikas gjorde det fint, fik noteret sine første to assists i sæsonen, hvoraf det første virkelig var ihærdigt arbejde for at nå bolden nede på selve mållinjen.

Endo skubbede primært bolde rundt og havde svært ved at følge med både i arbejdet hjemad i banen, men også når der skulle sættes tempo i den modsatte retning. Japaneren var endda også tæt på at ryge ud, da han alt for klodset ikke formåede at kontrollere en ellers simpel bold, fik taget et alt for langt træk og til sidst satte en lang fod med gennemført strakt ben ind på Christian Nørgaard. Det havde nok haft en konsekvens hvis han var røget ud, da der blot var spillet 55 minutter og vi blot var foran med 1-0.

Jeg har været fortaler for Endo. Jeg tror egentlig også at han har mere at byde på og byde ind med, men det er åbenlyst et sårbart sted for Liverpool på den dybe midtbaneposition. Jeg har svært ved at få øje på hvem af de fire i truppen, der kan spille den, der vil fungere bedst. Det er jo nok Thiago, men han er næsten altid skadet, så det er ikke en løsning. Vi har ingen Rodri-kaliber og det kan sagtens blive afgørende. Sagt uden klaphat, ville jeg elske at have Pierre-Emile Højbjerg liggende derinde. Jeg forstår ikke hvorfor han er blevet reduceret til reserve i Spurs. Lad os se om der sker noget til januar, eller om vi fortsætter sæsonen ud med de løsningsmuligheder der er set indtil nu i denne sæson.

Når alt det så er sagt om vores svage led defensivt, så synes jeg dog også at det er værd at nævne at vi rent faktisk besidder det bedste forsvar i PL, sammen med Arsenal. Blot ti mål er der blevet scoret imod os i vores første 12 kampe. Det var blot det fjerde clean sheet i sæsonen, men overordnet set, lukker vi jo ganske godt af bagtil. Det skyldes selvklart det stigende høje niveau som Virgil van Dijk spiller på. Han er afgjort ved at være manden igen. Calm as you like, men også ganske godt kontrollerende, styrende og kompromisløs igen. Anførerbindet klæder ham og han virker oppe i gear. Det er sgu herligt nyt.

Virgil van Dijk

I den anden ende kører det egentlig også som det skal. Vi har, sammen med Newcastle, scoret tredjeflest mål, kun overgået af Manchester City og så lidt overraskende, også Aston Villa.

Jeg har aldrig lagt skjul på min enormt store begejstring fra Darwin Núñez. Hold nu kæft et festfyrværkeri. Ja ja, han brænder simple og oplagte tap in’s, men han er så farlig og han er så involveret i næsten alt offensivt. Han er en evig uro og han gør smarte, vanvittige, uforudsigelige, fede og underlige ting på én og samme tid. Han tænder op under publikum og er bare garant for action. Han var også min egen man of the match i går, for uden ham og hans næse for både sig selv og sine medspillere, havde vi ikke været så sprudlende som jeg rent synes at vi i perioder var. Hans link up med Mohamed Salah er altså stærkt, og det endte med endnu en assist fra uruguayaneren til egypteren i går, og gennemgår man alle Darwins PL-assists, så er de vist alle til Salah, der i høj grad også profiterer af ham.

Derudover synes jeg egentlig det for tiden er okay, at Diogo Jota foretrækkes for Luis Díaz. Det hænger selvfølgelig sammen med Luchos familiære situation, der heldigvis endte lykkeligt, men det skyldes også at Jota er ganske godt kørende for tiden. Han virker oplagt og har nu scoret fire mål i sine seneste seks kampe.

Eneren er selvfølgelig Salah. Tænk sig at have været involveret i mål eller oplæg i nu 15 hjemmekampe i træk. Han fortsætter bare med at være vild. 322 kampe for Liverpool; 198 scoringer og 78 assists. 276 gange i de 322 optrædender, har han været involveret i en scoring. Tænk så på alle de øvrige gange, hvor han måske har haft en tredjesidste og afgørende fod med også. Det er altså voldsomt. Salah smiler til op over begge ører, han har tur i den, udstråler glæde og så ved vi alle godt, at når det sker, så er han on fire.

Mohamed Salah

Overordnet set blev det til en herlig eftermiddag. På den ene side blev der ikke slået større brød op end der kunne bages, på den anden side så tillod vi stort set ikke Brentford at komme til noget. Kun en enkelt gang blev Alisson for alvor sat på en prøve, da Mbeumo var alene igennem efter en halv time.

Det var en virkelig fin kamp og et virkelig fint resultat at gå på landskampstermin med. Der er ro på igen ovenpå den skidte præstation i Luton, og vi indtager en glimrende andenplads blot et enkelt point efter vores kommende modstander fra Man City, der venter nærmest lige så snart der er fløjtet af for de sidste landskampe rundt omkring på kloden, om små to ugers tid.

Det bliver selvfølgelig super vanskeligt, både fordi det jo bare er City, fordi det er på Etihad og fordi kampen spilles ved frokosttid.

Forudsætningerne er ikke ligefrem til stede for at vi napper alle tre point må man bare sige, men lad os alligevel nu se om ikke vi måske kan ramme dem på deres svagere dele, som også Chelsea formåede i går. De er - i hvert fald på nogle områder - til at tale med - og de har lidt flere pointtab end normalt på denne tid af sæsonen, så det bliver sikkert både jævnbyrdigt og tæt.

 

KUNNE DU LIDE
INDHOLDET?
BLIV MEDLEM
SÅ KAN VI LAVE
MERE I FREMTIDEN!

SPAR PÅ LIVERPOOL FODBOLDSKOLE




Headline is here and everything

Hej med jer Hej med jer Hej med jer Hej med jer Hej med jer Hej med jer Hej med jer
Hej med jer Hej med jer Hej med jer Hej med jer Hej med jer

Log ind



Some text some message..