EN GIFTIG WEEKEND I LIVERPOOL
Fra ondt til værre. Den forgangne weekend i Liverpool kalder på svar, men ledelsen er tavs, mens modgang er blevet til krise.
-
-
-
Daniel Sichlau
17. maj 2026, kl. 12:14
-
-
-
Daniel Sichlau
17. maj 2026
Ét år. Ét år tog det Liverpool at gå fra mesterskabseufori til borgerkrig.
Med fredagens nederlag til Aston Villa, Chelseas ansættelse af Xabi Alonso, og Mohamed Salahs tordenskrald af et opslag på sine sociale medier, er stemningen gået fra dårlig til decideret giftig.
At Arne Slot ikke har evnerne til at varetage Liverpool-jobbet er én ting, men at Liverpools ledelse ikke er trådt frem med nogen form for afklaring eller kommunikation, vedrørende klubbens nuværende situation, er skandaløst. Man er slet ikke sit ansvar voksent.
I stedet har man gemt sig bag sin nye opsætning, hvor al magten ligger i den sportslige ledelse, men det er Arne Slot der tager pryglene. Det er både fejt og kujonagtigt.
Det er aldrig kønt, når en mand går fra de højeste tinder til de dybeste dale. Arne Slot har aldrig været nogen folkeforfører, men kommunikationen udadtil er gået fra sløj til katastrofal.
Fredag nåede vi et Roy Hodgson’sk lavpunkt, da Arne Slot gerne ville fremhæve at Liverpool trods alt scorede to mål på Villa Park. Vel at mærke efter et 4-2-nederlag mod en direkte konkurrent i CL-ræset. Tal om en mand der ikke forstår hvilken klub han er i spidsen for.
Mohamed Salahs opslag lørdag er en decideret håndgranat, men hvis man troede at han er den eneste afsender, så er man blåøjet. Bag sig har han en samlet spillertrup, der alle har tilkendegivet at de er enige.
Ordlyden i Salahs opslag er så tilpas generel til at det ikke er en direkte krigserklæring, men tag ikke fejl. Det er en kolossal uppercut til manden i spidsen.
Nu er spørgsmålet så: Fortsætter Slot?
Det er meget muligt at Liverpools sportslige ledelse og FSG har en vild kanin i hatten, og et overraskende træk er gjort klar, men tilliden til at en magisk løsning kommer, ligger på et meget lille sted. Og hånden på hjertet: Ville det gøre op for denne sæson? Absolut ikke.
Og det leder mig så hen til Chelseas ansættelse af Xabi Alonso. Tillykke til Chelsea, der har hapset af Europas dygtigste trænere, mens Liverpool har ladet en gylden mulighed passere. Det er det glade vanvid.
Jeg var overbevist om at Liverpool havde gjort klar til den perfekte overgang med Xabi Alonso. Jeg troede at Liverpools ledelse ville gøre det eneste rigtige, men jeg tog fejl. Liverpool havde end ikke været i kontakt med Alonsos lejr.
Alle forlydender går på at man stadig vil bakke Arne Slot op, selvom at Slot har mistet fansenes opbakning.
Og det understreger igen den gigantiske kløft der er mellem klubbens ledelse og klubbens fans: Man øger billetpriserne, gemmer sig bag en historisk upopulær træner og stiller kun op, når man skal fejre egne fortræffeligheder.
Mohamed Salahs mange opråb er ikke for sjov. Og helt ærligt? Han kunne i princippet være fløjtende ligeglad, få sin hyldest på søndag og rykke videre i sit liv, men klubben betyder for meget til at han kan lade det ligge.
Han bruger sin platform til at give en sidste advarsel. En advarsel som man ikke må ignorere: Klubbens helt særlige ånd og kultur, som Jürgen Klopp fik genoplivet i 2015, er faretruende tæt på at dø igen.
Liverpool er i krise mindre end et år efter sit tyvende mesterskab. Det er helt og aldeles selvforskyldt. Nu må ledelsen stille sig frem og tage ansvaret på sig.
Hvad skal der ske?
INDHOLDET?
BLIV MEDLEM
MERE I FREMTIDEN!