FÅR ARNE SLOT DEN KREDIT, HAN FORTJENER?
Efter 9 år med Jürgen Klopp har Liverpool FC en ny mand på sidelinjen. Historisk har det været vanskeligt at efterfølge en legendarisk manager, men indtil videre kunne det dårligt være gået bedre. Liverpool fører Premier League, har gjort rent bord i Champions League og har den bedste defensiv i europæisk topfodbold. Alligevel er begejstringen i dele af fanbasen ligeså kontrolleret og afmålt som præstationerne på banen. Hvorfor egentlig?
Det er svært at sige noget positivt om endnu en landskampspause, men om ikke andet er det et oplagt tidspunkt til at lave en status på Arne Slots start i Liverpool FC.
Den smilende hollænder har nu stået i spidsen for Liverpool i 10 officielle kampe, har vundet ni og tabt én. Det er den bedste start, en ny Liverpool træner nogensinde har fået. Samlet set lyder målscoren på 25-4. Det vil sige, at Liverpool har scoret 2,5 mål pr. kamp og blot har lukket 0,4 ind.
Det kan derfor undre, at begejstringen i dele af fanbasen fortsat synes afmålt.. Inden sæsonen var alle enige om, at det nærmest var en umulig opgave at efterfølge Jürgen Klopp, men indtil videre har vi set et Liverpool-hold, der stort set er forbedret på samtlige parametre i forhold til seneste sæson.
Jeg er med på, at kampprogrammet har været gunstigt, men man kan nu engang kun vinde over de hold, man spiller imod. Samtidig har vi vundet overbevisende sejre på svære udebaner i både Manchester og Milano.
Derby og europæisk debut
Nuvel, hverken Manchester United eller AC Milan er ved fordums styrke. Men sidste år var det selv samme United, der satte en kæp i hjulet på vores sæson, hvor vi spillede uafgjort i begge ligakampe og tabte på Old Trafford i FA Cuppen.
I mine 27 år som fan har jeg blot oplevet otte sejre i 35 forsøg, når Liverpool har været på besøg i ærkerivalernes hule. Derfor kan det aldrig tages for givet at tage til Manchester og køre en kontrolleret 0-3 sejr i hus, uanset tingenes tilstand på vandfaldenes teater. Det tog i øvrigt Klopp ni forsøg at vinde på Old Trafford. Slot gjorde det i første hug.
Det bringer mig til AC Milan, som er et af de få hold, der har vundet flere Champions League titler end os. Bevares, de har ikke længere det verdensklassemandskab, som vi mirakuløst besejrede i Istanbul, men det er stadig et hold der blev italienske mestre så sent som i 2022, og som nåede semifinalen i Champions League i 2023.
Derfor var det en af de første rigtig store eksamener for Slot, og han klarede det til topkarakter. At tage til San Siro i sin første europæiske kamp for Liverpool, komme bagud efter få minutter og alligevel formå at spille dem ud af brættet, er ganske enkelt ren og skær klasse. 25 afslutninger, tre mål scoret og to skud på træværket. Wow.
Til dem, der her vil argumentere for, at italiensk fodbold ikke er at regne for noget, vil jeg lige minde om, at vi så sent som i foråret blev kørt rundt på røv og albuer af Atalanta, der vel at mærke endte to pladser under Milan i tabellen.
Defensiv og følelsesmæssig kontrol
Liverpool topper Premier League med 18 point og en målscore på 13-2. Vi er det hold med det bedste forsvar i de fem bedste ligaer i Europa og har indtil videre lukket 0,3 mål ind pr. kamp i gennemsnit. Det er en markant forbedring i forhold til den seneste sæson, hvor tallet var på mere end et mål pr. kamp.
Vi er gået fra at komme bagud i stort set hver anden kamp, til nu at holde nullet i hovedparten. Sidste sæson holdt vi 10 clean sheets i 38 kampe. Nu har vi holdt fem i syv. Der er altså tale om en markant fremgang defensivt, og det vidner om, at vi er blevet meget mere kompakte som hold.
Siden 19/20 sæsonen har jeg virkelig savnet, at mit hold kunne komme foran, og bare køre en kontrolleret sejr hjem. Det har jeg nu i højere grad fået, men jeg tror også, at det netop er her, at en del af forklaringen på den til tider lidt lunkne stemning i fanbasen ligger.
For det er ikke fuldoktan-fodbold hele tiden. Det er ikke de store dramaer, hvor man med ryggen mod muren (måske) får vendt det til sidst. Det er ikke overfaldsfodbold i 90 minutter, og det er, som om mange af følelserne og kaosset er taget ud.
I stedet ser vi et mere beregnende hold, der justerer taktikken alt efter modstanderen og som hviler på bolden i løbet af kampene. Det er mere afmålt og poleret, mere sterilt. Det er ikke heavy metal. Det er ikke det, vi igennem de seneste ni år har forbundet med Liverpool og Jürgen Klopp. Det kræver tilvænning.
Men det kan alligevel noget, og heldigvis har vi i perioder også spillet blændende offensiv fodbold. Det lader til, at spillerne har købt helt ind på Slots filosofi, og det er imponerende, hvor tydeligt man allerede kan se et klart koncept.
Den tunge arv
Jeg synes ikke, at den gode Arne Slot får nok kredit for, hvordan det er lykkedes ham at tage over fra en af de største trænerlegender i Premier Leagues historie. Det er ikke nogen nem opgave; se blot hvordan det gik for efterfølgerne til Sir Alex Ferguson og Arsene Wenger.
Man United gik fra et mesterskab til en 7. plads med David Moyes ved roret, og Arsenal endte med endnu en sæson i Europa League, efter at Unai Emery tog over.
Det er stadig early days, og vi mangler naturligvis at se, hvordan Arne Slot håndterer det, når der uundgåeligt kommer modgang. Men faktum er indtil videre, at hollænderen haft den bedste start blandt samtlige trænere i Liverpools glorværdige historie. Det synes jeg er voldsomt imponerende, og i særdeleshed når man tænker tilbage på, hvor flad og energiforladt den seneste sæson sluttede.
Jeg anerkender, at spillet den seneste måned i perioder har efterladt plads til forbedring på den sidste tredjedel af banen, hvor vi har manglet kynisme og skarphed for at lukke kampene endegyldigt. Men det er det, jeg vil betegne som et luksusproblem.
”Ay, here we are with problems at the top of the league”, som Bill Shankly så smukt sagde i sin tid. For med et udgangspunkt som førerhold i Premier League er det opløftende, at der fortsat er plads til forbedring.
Det bliver spændende at se, om vi kan stå distancen, og efter landskampspausen venter et hektisk program, hvor den virkelige test skal stå.
10 kampe på fem uger, der blandt andet tæller Chelsea, RB Leipzig, Arsenal, Leverkusen, Real Madrid, Man City, Newcastle og Everton.
Det kommer til at give os et klarere billede af, hvad vi kan forvente af sæsonen på den langt bane. Indtil videre kunne man dårligt have bedt om mere.
YNWA
INDHOLDET?
BLIV MEDLEM
MERE I FREMTIDEN!