Alisson Becker - 6
Ikke noget nævneværdigt at se til, selvom der ind imellem var lidt summen foran vores mål så blev det aldrig regulære chancer.
Et enkelt dårligt indgreb ved et hjørnespark, der alligevel heldigt endte i hans hænder.
Aroujo - 7
Jeg kan godt lide hans determination i forsvarsspillet. Modsat kollegaen i venstre side giver han ikke gratis indlæg væk og følger situationerne til dørs. Han får højere karakter når offensiven kommer med.
Jacquet - 7
Et klodset gult kort trækker ned, for jeg synes det gjorde noget ved hans fysiske overskud, der eller præger ham.
Ellers endnu en glimrende kamp af den nye franskmand.
Virgil van Dijk - 6
Han lignede mere og mere det han er, nemlig en oldboys-spiller.
Der er ved at være mange sløsede berøringer og de defensive indgreb er med langt svagere autoritet end førhen.
Milos Kerkez - 5
Der skal ske meget før han for alvor bliver min kop te. Først og fremmest finder jeg ham ikke omhyggelig nok i hans defensive indsats.
Dernæst finder jeg ham for ofte i en tilstand, hvor han lader til at lade følelserne tage over og det gør ham ikke noget godt.
Alexis Mac Allister - 6
Gjorde vel som sådan ikke det store væsen af sig. Løb en masse meter, vandt en masse bolde og tabte knap så mange. Som holdet var han bedst i de første 25 minutter.
Jeg er i øvrigt ved at være godt træt af at se han altid skal ligge og slå til banen over hvor ondt han har, for derefter at rejse sig. Det klæder ham ikke.
Dominik Szoboszlai - 7
Hans evne og villighed at true fra distancen giver ham en karakter mere end selve præstationen måske var til.
Han dækker et enormt områder og bringer meget energi. Samtidig har han også for mange boldtab og tvivlsomme beslutninger på bolden.
Florian Wirtz - 6
Endnu en kamp hvor man i glimt kan se det tårnhøje niveau han besidder, men også endnu en kamp hvor der er for langt mellem højdepunkterne og han igen hverken får lavet mål eller assist.
Jeg håber virkelig Iraola kan forløse ham, for potentialet er så stort, men tvivlen har taget bo i mig.
Cody Gakpo - 7
Jeg har imponeret over hans evne til at svare igen ovenpå den mislykkede transfer, i de første 25-30 minutter, med to assists til følge.
Resten af kampen kom han i mine øjne til at ligne sit gamle jeg fra sidste sæson.
Victor Munoz - 6
Der sker meget omkring ham, når han sætter motoren i det store gear og den virak han bringer kan helt sikkert bruges til noget.
Der kom ikke rigtig output på og til sidst gik han død, men der er helt sikkert krummer i ham.
Alexander Isak - 8 (Man of the Match)
Utrolig dejligt at få ham yderligere i gang med målscoringen. Det betyder al verden for både ham og holdet.
Lod til at spille med større overskud i første halvleg, ligesom han lod til at blive træt mod slutningen af sin indsats.
Ryan Gravenberch - 6
Han gjorde ikke det store væsen af sig hverken offensivt eller defensivt. Fyldte det rum han skulle, og tog fornuftigt fra, men ikke nogle offensive kunster.
Bradley Barcola - 6
Den længe ventede debut blev endelig en realitet.
Vi så et par prøver på hans enorme fart, uden der kom output på.
Han skal nok blive en gevinst når han finder kampformen.
Trey Nyoni - UB
Koumas - UB
Andoni Iraola - 7
Dejligt fremadrettet og intensivt udtryk i den første halve time. Herefter gik gassen noget af ballonen. Jeg kan godt lide han forsøger at dyrke relationen Wirtz/Isak, så må det komme. Helt klart et skridt frem, omend jeg gerne havde set vi havde jagtet det tredje mål lidt mere.