LFC 4-2 Sunderland: Super Szobo, Nyoni er klar & intensiteten er tilbage
Liverpool var i nat langt om længe tilbage - og Iraolas uofficielle blev ikke en skuffelse: Mål i begge ender, masser af positive overskrifter og en spillestil, der allerede var til at tyde. Her er hvad jeg tog med fra nattens sejr i Nashville.
Første halvleg bar præg af et opgør, der var det første i pre-season: Ikke mange overilede eller modige beslutninger, men mere sikkert spil og noget rust, der lige skulle bankes af. Alligevel bød det på et yderst smukt opspil til det der blev det første mål under Andoni Iraola sat ind af Kieran Morrison.
I anden halvleg skruede Liverpool op og leverede en flot præstation med tre scoringer - selvom det måske var på en semi-billig baggrund, da Sunderland stillede op i noget nær stærkeste opstilling i første halvleg og spillede en masse U-spillere efter pausen. Men lad os nu ikke ødelægge den gode stemning!
Her er hvad jeg tog med fra sejren i nat:
Szoboszlai ligner en mand på en mission
Der kom bare et helt tydeligt løft i kvalitet, da vores 8’er kom på banen fra anden halvlegs start.

Udover en fantastisk scoring og et oplæg til Koumas’ sidste scoring, var han toneangivende i presspillet og sikker i sin boldomgang - og så var der bare et eller andet over hans aura. Han ligner en mand, der er klar til at tage sit spil op i en anden kategori ovenpå kontraktforlængelsen. Han bar anførerbindet i de sidste 45 minutter og det klæder ham.
Jeg tror, trods en flot individuel sæson sidste år, at han går sin bedste sæson i møde som LFC-spiller.
Nyoni skal ikke på udlån: Han er klar
Og apropos spillere, der går deres bedste sæson i møde: Trey Nyoni kom på banen sammen med Dominik Szoboszlai efter pausen og han bær også en del af ansvaret for at kampbilledet blev så meget pænere i de sidste 45 min.
Han er som tiden er gået blevet en spiller, der trives i en dybere position på banen og jeg synes det er godt til ham. I nat viste han prøver på sin sikre boldomgang, sin evne til altid at forsøge at finde løsninger frem i banen og de veltimede indgreb, når der skal brydes. Han minder mig mere og mere om en “Mini Gravenberch”.
Jeg glæder mig til at se mere til ham under Iraola og jeg føler mig ret sikker på at han bliver og spiller en rolle i denne sæson fremfor at ryge ud på lån: Han er klar.
De unge CB’er er spændende, men…
Det var en kæmpe streg i regningen for Clark, der sad foran skærmen og glædede sig at Jeremy Jacquet blev udeladt af truppen (angiveligt ikke noget alvorligt, men noget der minder om overbelastning af en spiller, der har siddet ude hele foråret). Dertil gik Joe Gomez i stykker efter bare 7 minutter og efterlod LFC med problemer i bagkæden.

Men det gav muligheden for mere spilletid til den unge duo, Ifeanyi Ndukwe (kom ind for Gomez) og Mor Talla Ndiaye - og de skuffede ikke. To massive talenter, som jeg på forhånd havde glædet mig til at se.
Begge med vidt forskellige kompetencer: Ndukwe på 1.98m (og som med hår gør ham tættere på 2.5m) er et fysisk monster. God og aggressiv i duellerne og ligner et spændende match til engelsk fodbold. Ndiaye ligner en glimrende boldspiller med veltimede indgreb. Ser især en stor stjerne i sidstnævnte, som ikke var perfekt, men som har nogle åbenlyse spidskompetencer i pasningerne op gennem kæderne.
De to bliver spændende at følge og det skal nok blive til førsteholdsminutter i officiel sammenhæng i cupturnerningerne for Ndiaye (Ndukwe har ikke fået arbejdstilladelse i denne omgang og skal ud på lån).
Men vi kan ikke komme udenom indledningen på det her afsnit: Liverpool har skadesproblemer i det centrale forsvar, hvor Virgil van Dijk på 35 lige nu er eneste spilleklar centrale forsvarsspiller. Det er ikke holdbart.
Liverpool er nødt til at gå ud og købe en (lidt ældre) central forsvarsspiller, der kan konkurrere med Jacquet og Leoni om en plads i hierakiet bag kaptajnen indtil de unge spillere er længere i deres udvikling.
Liverpool mangler en højreback
Jeremie Frimpongs præstation var måske det eneste knap så positive fra nattens opgør. Han virkede hasarderet, begrænset i beslutningerne og på bolden. To gange satte han den unge bagkæde under pres med klodsede aktioner (den ene førte til Sunderlands 2-1-mål efter pausen).

Calvin Ramsay kom ind og viste fine takter, men det ser ikke ud som om at han har en fremtid i førsteholdsregi, mens Conor Bradley kommer til at sidde ude i nogle måneder endnu.
Derfor er det helt og aldeles nødvendigt at Liverpool adresserer udfordringerne på højreback og henter en spiller, der kan gøre pladsen til sin og som minimum konkurrere med Jeremie Frimpong nu og her (og Bradley når han er retur). Alternativet er simpelthen for skrøbeligt.
Intensiteten er tilbage - og det klæder truppen!
Det var langt fra fejlfrit, men det er ligegyldigt: Det er pre-season.
Det vigtige var at man kunne få øje på forandring og på en formular. Og det skal jeg love for man kunne.
Se bare første og sidste mål: Direkte, fremadrettet - rigtig Liverpool-fodbold. Det giver mig en rigtig “ja-følelse”.
Og det er tydeligt at det giver truppen den samme følelse. Dominik Szoboszlai bliver et monster i det her system - det er helt åbenlyst. Det passer ham helt ud i lilletåen at spille fodbold på denne her måde. Milos Kerkez var ikke til at pille ned efter kampen, da han snakkede i store vendinger om hvordan Anfield kommer til at booste spillestilen med deres støtte, når vi spiller aggressivt og vil fremad. De unge spillere og målscorere, Morrison og Koumas, havde også pæne ord tilovers for Iraola og spillestilen efter opgøret.
Og det lader til at rigtig mange af de unge spilleres kvaliteter flugter godt med måden at spille på, herunder de to ovennævnte som imponerede, samt føromtalte Nyoni, Josh Abe (som vi så ganske kort, men som virkede fysisk rigtig spændende), de to CB’er, m.fl.
Det var første test. Næste gang venter Wrexham i midtugen, hvor truppen boostes af tilbagekomsten af Ryan Gravenberch, Florian Wirtz & Alexander Isak. Jeg glæder mig allerede.
INDHOLDET?
BLIV MEDLEM
MERE I FREMTIDEN!