COMEBACK TIL HARVEY ELLIOTT?
Harvey Elliott byttede i sommer klubben, han har været fan af siden barnsben, Liverpool, ud med et lejeophold i Aston Villa. Det, der skulle være et karriereløft, er endt som et mareridt – og kan nu føre til et overraskende comeback på Merseyside.
-
-
-
Jakob Nielsen Møllegaard
3. januar 2026, kl. 15:26
-
-
-
Jakob Nielsen Møllegaard
3. januar 2026
Det var en tung sommer set med undertegnedes øjne, da min absolutte favorit måtte forlade Liverpool efter seks sæsoner (inklusive et udlån i Blackburn) til fordel for Aston Villa. En handel, der på mange måder gav mening, da Elliott på ingen måde var en spiller, der stod øverst i Arne Slots bog.
Efter en sæson, der primært bestod af perifære indhop og startpladser mod hold som Accrington Stanley og Plymouth, traf den teknisk stærke offensivspiller den svære beslutning at søge lykken andetsteds. En beslutning, der virkede åbenlys, da konkurrencen på den foretrukne 10’er-position blev ekstrem med både Dominik Szoboszlai og Florian Wirtz i billedet.
Destinationen blev Aston Villa, som over flere sæsoner har etableret sig som en dark horse i top 4-striden under ledelse af den taktisk stærke Unai Emery. Udefra betragtet et fornuftigt skridt for Elliott, der dermed slap for et markant niveaufald.
I første omgang blev der tale om en étårig lejeaftale med en købsforpligtelse på £35 millioner, hvis englænderen når mindst ti Premier League-optrædener.
Nedturen
Den spæde start i Birmingham var præget af en intern magtkamp mellem Unai Emery og den daværende sportsdirektør Monchi – manden, der hentede Elliott til klubben uden, at Emery angiveligt havde det afgørende ord. Monchi, kendt for sin forkærlighed for lejeaftaler, havde udset ham som afløser for Emiliano Buendía, der i sommerens løb blev rygtet kraftigt til Leeds.
Indledningen var ellers ikke frygtelig. Midtbanespilleren fik spilletid i fem af sine første seks kampe og scorede endda i Carabao Cup-opgøret mod Brentford i september. Der var tidligt en fornemmelse af, at han blot skulle spilles roligt ind.
Siden da har det dog været komplet stilstand. Elliott har hverken set meget til startopstillingen – eller bænken.
Emery foretrækker fysisk stærke og taktisk disciplinerede profiler centralt, og her har den Elliott stået bag både Morgan Rogers, Emiliano Buendía og endda Ross Barkley i hierarkiet.
Konklusionen synes klar: Skiftet til Aston Villa var en fejlvurdering. Men hvorfor kan samarbejdet så ikke bare stoppes?
Det store puslespil
Problemet er, at Elliott allerede har spillet officiel turneringsfodbold for Liverpool i denne sæson. Han blev sendt på banen i overtiden af 3-2-sejren over Newcastle på St. James’ Park – ganske få minutter, der har fået meget store konsekvenser for den resterende del af Elliotts sæson.
Ifølge FIFAs regler må en spiller kun optræde for to klubber i samme sæson. Dermed er en tredje destination udelukket, da han allerede har repræsenteret både Liverpool og Aston Villa. Situationen efterlader ham i et limbo mellem to klubber, der reelt ikke bruger ham.
I Villas tilfælde handler det både om, at han ikke matcher Emerys spillestil, og om den indbyggede købsforpligtelse, som udløses, hvis han spiller fem kampe mere.
Unai Emery kom selv for nylig med følgende udsagn, der bekræfter, at det ikke kun er på grund af hvad der står på taktiktavlen, at han må kigge langt efter spilletid:
“Problemet, vi har med Harvey, er, at han i år er udlejet, og hvis han spiller kampe, er vi forpligtet til at købe ham. For to måneder siden besluttede vi, at vi ikke er overbeviste om at skrive kontrakt med ham og bruge de penge, det kræver. Det er problemet.”
Der eksisterer dog en smal juridisk udvej, hvis en klub der følger en kalenderårs-struktur, melder sig på banen. Her har der allerede været rygter om, at Charlotte FC i den amerikanske MLS skulle være klar på at tage ham ind – en mulighed, som spilleren på nuværende tidspunkt ikke finder interessant.
Alternativt findes der mindre ligaer med samme sæsonstruktur – Sverige, Norge, Færøerne, Finland, Island, Irland, Botswana, Mongoliet og Papua Ny Guinea og mange flere i samme størrelsesorden. Så hvem ved, om han pludselig står ansigt til ansigt med FC Midtjylland som Brann-spiller senere på måneden? Spøg til side.
Retur til Merseyside?
Den sidste mulighed er at vende snuden hjem til Liverpool – men heller ikke den løsning er ligetil.
Uden en tilbagekaldelsesklausul har Liverpool ingen nødudgang. Skal han hjem før tid, kræver det Villas velvilje – og en aftale om fordelingen af den resterende del af hans løn.
Som tidligere beskrevet er det heller ikke, fordi man sidder med en fornemmelse af, at Arne Slot står klar til at tage imod ham med åbne arme. Men når værdien kun falder, mens han sidder på tribunen hos Villa, må det også være i Liverpools interesse at hente ham hjem.
Og så er spørgsmålet: Kan han reelt set komme hjem og bidrage til et noget fantasiløst Liverpool-hold? Mit klare svar er ja, men min mening kan være ligegyldig, når Slot sikkert mener det modsatte.
På den ene side er konkurrencesituationen om muligt blevet endnu strammere på 10’er-positionen, hvor Wirtz har blomstret i den seneste tid, samtidig med at Dominik Szoboszlai muligvis har været Liverpools vigtigste spiller i denne sæson.
På den anden side har vi set et Liverpool-hold, der har spillet med både fire og fem centrale midtbanespillere på banen på én gang. Det kan i første omgang skabe en åbning for en mulig bænkplads – og kommer chancen derfra, skal den selvfølgelig gribes. Jeg har set det ske mange gange før: spillere, der var tæt på at blive afskrevet, ender som profiler, fordi de greb chancen, da den endelig kom.
En anden mulighed er højrekanten, som Mohamed Salah har siddet på i mange år. Egypteren har været en skygge af sig selv i denne sæson og har i tiden op til AFCON skabt så meget uro, at han måske også kan være på vej ud af døren. Federico Chiesa er mere eller mindre udstødt af Arne Slot, så der kan opstå en reel mulighed for at agere bredde her.
Harvey Elliott har stadig ufatteligt meget at byde på. Han er stadig kun 22 år og blev så sent som i sommer kåret til turneringens spiller for det engelske U21-landshold. Han er kreativ, teknisk stærk, har et fremragende venstreben, arbejder hårdt og har en fed energi og udstråling – vi husker vel alle, da han satte den dansende høne – Richarlison - på plads, da vi blev mestre mod Spurs i april.
Men der er nok en grund til, at han er blevet fundet for let af flere trænere nu, som ellers alle har sagt, at han fortjener bedre. Jeg tror desværre, at det ender på samme måde igen, hvis han vender hjem – mest på grund af Slots stædighed, som nok vil sætte ham i samme bås som Federico Chiesa. Han kan måske håbe, at Slots dage snart er talte.
Jeg vil dog altid følge min lille juvel og håber stadig på at se ham skinne igen på det højest mulige niveau. Jeg vil persoligt elske, hvis det bliver i den røde Liverpool-trøje!
INDHOLDET?
BLIV MEDLEM
MERE I FREMTIDEN!