DEN EUROPÆISKE DRØM PUNKTEREDE
Martin Busk er klar med sin Buskelyse efter Liverpools nederlag og samlede exit til Paris Saint-Germain i Champions League.
-
-
-
Martin Busk
15. april 2026, kl. 11:06
-
-
-
Martin Busk
15. april 2026
Så blev det onsdag. Dagen hvor vi mindes de 97 afdøde fra Hillsborough-tragedien tilbage i 1989.
Jeg får stadig gåsehud på kroppen og tårer i øjnene af den larmende stilhed, samt den altid smukke mosaik på The Kop, når vi mindes dem der aldrig kom hjem. Samme reaktion fik jeg i går inden kampstart.
Der var også en fodboldkamp der skulle spilles. Returopgøret mod Paris Saint-Germain i Champions League. En kamp jeg på forhånd havde tippet til lynhurtigt var afgjort og punkteret.
En kamp hvor jeg ikke kunne mærke den der eufori, som jeg normalt altid har forud for de store og vilde europæiske aftener. I går var jo 10-årsdagen for vanvidskampen mod Dortmund, hvor vi var bagud 1-3 men endte med at vinde 4-3 på Dejan Lovrens 90+1 hovedstødsscoring.
Dén elektricitet der opstod den aften, den havde vi brug for i går aftes. En elektricitet det havde kunne sætte alle DSB-tog i funktion på ingen tid og samtlige køreledninger ville have rejst sig automatisk op.
Anfield gav os hvad spillerne havde brug for: Solid opbakning. Men det var også et Anfield med den samme følelse som mig. Man forsøger at hive sig selv op og tro på det, men troen er der bare ikke helt, vel? Jeg kan huske bare få år tilbage på hvordan min krop sitrede på de her kampdage. Hvordan jeg måtte ind på det daværende Twitter for at se videoer af supporterne, som tog imod begge spillerbusser, hvordan alt bare emmede af klasse, stolthed og storhed. Hvordan jeg havde en ukuelig tro på at Liverpool ville skabe en fodboldkamp til historiebøgerne.
Nu om dage, så skal jeg desværre svinge mig selv op for at komme i den rette stemning. Jeg skal så at sige tage mig sammen, jeg er ikke bare automatisk tændt. Jeg er ikke bare automatisk stålsat og optimistisk, tværtimod.
Tabet af Diogo Jota, salg af et par andre store profiler, Mohamed Salahs formdyk, de mange vildt dårlige resultater og de endnu dårligere præstationer, har sat sine tydelige spor i mig. Jeg elsker stadig alt ved min klub. Liverpool skal nok rejse sig. Vi skal nok komme igen, vi skal nok finde nye håb og ny tro. We walk on with hope in our hearts. Spørgsmålet er bare hvornår og under hvilken ledelse.
Jeg havde spået at PSG ville punktere en hver form for håb i løbet af den første halve time. Det burde Ousmane Dembélé så også have gjort på sin kæmpe chance efter 17 minutters spil, da en bold som Hugo Ekitiké ikke fik ekspederet væk, landede for fødderne af Ballon d'Or-vinderen drejede rundt, men kanonerede kuglen over Mamardashvili’s mål.
Stakkels Ekitiké i øvrigt. Det lignede en “Holger Rune-skade”, da han pludselig faldt til jorden efter en halv times spil. Ham ser vi desværre nok først tilbage på holdet henne i efteråret engang, hvis man skal tro på de første bulletiner. Farvel til VM - og tak for en ganske udmærket første sæson til den stadig unge franskmand der fortsat har en hel del at lære, men overordnet set har gjort det bedst af de nye tilgange fra i sommer, synes jeg. Trist skæbne og jeg håber han kommer stærkt igen.
Det var også omkring den halve times spil at vi fandt et nøglepunkt i opgøret. Et indlæg der havnede ved Milos Kerkez, som keeper Safarov flot fik afværget, inden Virgil van Dijk glidende var ved at prikke bolden i mål. En heroisk kæmpende Marquinhos fik dog sat en vild tackling ind i allersidste øjeblik og fik dermed afværget den Liverpool-scoring der kunne have sat ild til Anfield og tændt den tro i mig, som jeg ellers ikke sad med.
I øvrigt ham brasilianeren Marquinhos; Wauw mand. Det er kun et år siden i forbindelse med vores seneste møde med PSG, at jeg skrev sådan her om ham:
“Marquinhos i det forsvar, ham har jeg bare kæmpe respekt for. Det er så vildt. Han er kun 30 år men det føles som om han har været med i menneskealder. Han har spillet som en loyal klubmand for PSG siden 2013, altså i snart 12 år.”
Det står jeg ved. Jeg synes stadig han er guddommelig. Hvem bemærkede den høje bold der blev clearet nede fra Liverpool-forsvaret i første halvleg, som endte hos Marquinhos, som bare med den største lethed pillede den fra halvanden meter og tog den til sig? Han er høj høj klasse!
Det samme er Ousmane Dembélé. Han kan være helt væk i fodboldkampe, men så besidder han bare den der kæmpe kvalitet, som ved de to scoringer han i går aftes sendte i mål og dermed egenhændigt slukkede Liverpools drømme om at skabe endnu et europæisk mirakel.
I det hele taget er hele PSG-mandskabet bare af høj klasse. Jeg er ikke sikker på at de slår Bayern München (eller Real Madrid) i semifinalen, men hold kæft hvor er de altså gode og solide, samtidig med at de spiller enormt underholdende og direkte fodbold. På den led, er det ingen skam som sådan, at ryge ud til lige netop dem.
Liverpool holdt stand i 70 minutter. Vi gjorde det faktisk ganske fornuftigt selvom opgøret endte med de samme cifre som for en uge siden nede på Parc des Princes. Det er ikke ofte at Arne Slot siger de rigtige ting, men jeg synes han ramte det fint, da han i går opsummerede at vi dernede var heldige med kun at tabe 0-2, mens vi i går var uheldige med at tabe 0-2.
Den store - og ikke mindst afgørende forskel - på de to kampe, var hele tilgangen, foruden den høje klasse hos pariserne. Vores pinlige pindsvinetilgang nede i Paris kontra den offensive tilgang til kampen i går, hvor vi var tilbage i en mere velkendt formation, hvor den offensivt skulle have gas og hvor der skulle kriges, klæder os meget bedre end et forsøg på en form for busparkering som vi så i udebaneopgøret.
Dermed ikke være sagt at vi var sluppet bedre fra kampen i byernes by, men det havde fandeme klædt os som klub og som hold at stille op og vise hvem vi var.
Det forsøgte vi heldigvis i går og det endte med at vi døde med de berømte støvler på, frem for at nulre boldene på lange frispark og lange indkast. Kan man det i øvrigt? Altså nulre en kugle? Et måske lettere underligt og filosofisk spørgsmål, som kan lede tankerne hen på noget helt andet end fodbold [indsæt selv en passende emoji], men man kan jo godt ud i fodboldtermer argumentere for at det var noget vi gjorde i Paris og har gjort i store dele af sæsonen generelt. Holde på den, varme den, spille den bagud eller til siden, uden at skabe noget, endsige uden at ligne et hold der ønsker at skabe noget. En trættende tilgang, som vi heldigvis blev forskånet for i går aftes.
Jeg synes spillerne leverede. Også hos dem kan man jo godt se, at de på en aften som i går, uanset hvor meget man forsøger at lægge i kakkelovnen, heller ikke har den sidste tro på at det kan lade sig gøre. Det er selvfølgelig en udspringer af en sæson der har været totalt under vanlig standard. Tag bare et eksempel som når vi spillede os til et hjørnespark ved 0-0 i går, og stemningen løftede sig på Anfield, så syntes jeg godt man kunne få øje på den manglende ild i spillernes øjne. Det var mere sådan en “ja ja, vi har hjørnespark, lad os se om vi kan skabe noget”, mere end det var “hjørnespark, nu skal vi sateme sætte alle sejl ind”.
Med ‘leverede’ mener jeg derfor mere, at man i den tilstand man befinder sig i, hvor man er ramt på selvtillid og tro, forsøgte det bedste man har lært. De i denne sæson så udskældte spillere som Ibrahima Konaté, Milos Kerkez, Ryan Gravenberch, Florian Wirtz Mohamed Salah og Cody Gakpo, synes jeg viste eksempler på deres kunnen. For mig var Ibou Konaté et monster i går aftes, han spillede i min bog en forrygende kamp og gjorde enormt mange ting rigtigt. Tænk hvis han ramte så stabilt et niveau i langt flere kampe end det har været tilfældet i denne sæson, så ville vi stå et meget bedre sted i vores defensiv.
Når man ser at vores spillere jo rent faktisk godt kan præstere og rent faktisk evner at vise god fodbold, så falder det jo tilbage på manden med ansvaret, nemlig Arne Slot. Det er tilsyneladende ham der dræner og dermed også dræber vores spilleres dedikation, og tro på egne evner. På den ene side virker spillerne ikke til 100 procent at have opgivet Slot, på den anden side virker spillerne til ikke længere at sætte deres lid til ham.
Jeg ved ikke hvad det er der foregår og hvad der sker i dagligdagen, men noget virker off og det står mere og mere klart for mig i takt med at tiden går, at spillerne trænger til nye inputs og nye måder at gribe kampene an på. Det er ret vildt efter blot to år, at man er kommet dertil, når man samtidig kunne kapere en noget mere krævende Jürgen Klopp i næsten ti år.
De fleste af os fans regner med at der sker et skifte til sommer, men om det vitterligt er tilfældet eller om FSG holder fast Arne Slot, er så noget andet. Med den nuværende situation, hvor vi så er ude af samtlige turneringer og hvor vi stadig ikke har sikret sig en plads i næste sæsons Champions League, så vil der formentlig kun komme endnu flere spørgsmål om hollænderens fremtid i klubben og ikke mindst hans evne til at stå i spidsen for holdet.
På en råkold, blæsende og regnfuld aften på Anfield løb en skuffende sæson stille og roligt ud i sandet. Det virker ikke som om, holdet har de allerbedste forudsætninger for at lykkes. Det kan skyldes både den taktiske tilgang, Slots lettere mærkelige rotationer eller en manglende evne til at holde den samme intensitet, som man trods alt så i hans første sæson, der endte med at blive en mesterskabssæson.
Spillet har bestemt ikke været seværdigt og jeg kan personligt sagtens acceptere nederlag, hvis man kan se en klar og tydelig plan og idé og ikke mindst se forsøget på at føre den ud i livet, også selvom det ikke lykkes. Men den følelse af retning og potentiale har været svær at få øje på i hele denne her sæson.
Måske ER der bare tale om en såkaldt mellemsæson, et overgangsår om man vil. Måske SKAL der pålægges langt mere ansvar hos dem der sammensætter selve truppen i kulisserne. Men de bedste hold - se bare på Manchester City når de har mellemsæsoner - er til stadighed i konstant i udvikling, mens vi selv står helt stille, så det synes jeg ikke er en forklaring, der for alvor holder.
I stedet for et mindre dyk i niveau, så har Liverpool bevæget sig fra at være iblandt de allerbedste i både Premier League og Europa til nu at fremstå som et mere ordinært hold - med et niveau, der snarere matcher Europa League-deltagelse end Champions League-kampagne, hvilket jo også afspejles i PL-tabellen. Alligevel endte vi ud med at være iblandt Europas otte bedste hold, i hvert fald på papiret, og det er dét jeg mener med, at vi jo - trods alt - ser prøver på spillernes niveau i ny og næ.
Ledelsen kan vælge at se bort fra kritikken og give Arne Slot endnu en mulighed for at rette op på tingene i næste sæson. Men som Head Coach og dermed manden i spidsen, vil han uundgåeligt være den, der mærker det største pres og får de første skud, hvis vi starter den nye sæson ud med en række nye skuffelser - og på den baggrund, synes jeg efterhånden kun det vil være rettidig omhu at skifte ham ud.
Målet er nu at sikre, at vi også er en del af næste sæsons CL. Som det ser ud lige nu, er det dog langt fra sikkert. Selvom det i denne sæson bliver de fem øverste hold i PL der får adgang til næste sæsons CL-turnering, så kunne en del tyde på, at enten Chelsea eller Liverpool må tage til takke med sjettepladsen og dermed misser ud på kvalifikationen til CL.
Det vil være en mega tam afslutning på sæsonen, hvis det ikke lykkes - og det er i det hele taget en katastrofe at en så vigtig placering stadig hænger i en tråd der ikke er ret tyk. Det er det eneste vi har tilbage at spille for, nu hvor maj måned nærmer sig. Det får kæmpestor betydning for vores fremtid om vi får fat i den femteplads eller ej. Hvis ikke det sker kan vi slet ikke tiltrække nye spillere, ligesom vi misser de mange millioner af kroner man får for at være med i det fineste selskab, som jo også kan være med til at finansiere nye indkøb.
Vores slutprogram er ikke ligefrem overkommeligt, især ikke med tanke på hvor svagt vi er kørende. Der venter os blandt andet opgør mod vores to ærkefjender fra henholdvis Everton og Manchester United som de to næste udekampe, samt en direkte kamp hjemme mod Chelsea om at komme med i CL.
Det eneste positive er at de andre hold vi konkurrer om tredje- til femtepladsen med (læs; Man United, Aston Villa og Chelsea) heller ikke ligefrem toppræsterer for tiden og selvom jeg aldrig troede at jeg skulle skrive det, så holder jeg helt klart med Man United i deres kamp nede på broen mod Chelsea på lørdag aften.
En sejr til de røde djævle og en sejr til os i vores første møde hos vores naboer fra Everton på søndag ovre på deres nye hjemmebane, vil trods alt give os et rygstød på hele syv point ned til netop Chelsea, og så tør jeg tro meget mere på det end jeg gør lige for nærværende.
INDHOLDET?
BLIV MEDLEM
MERE I FREMTIDEN!