BLIV MEDLEM I DAG - SÅ STØTTER DU FÆLLESSKABET
 
BLIV MEDLEM I DAG
SÅ STØTTER DU FÆLLESSKABET

VIND BILLETTER & TURE TIL ANFIELD HVER MÅNED

 
JOYCE: EDWARDS VENDER TILBAGE

Thiago Alcantara
 
Foto: Getty Images ©

HER ER ALT DU SKAL VIDE OM THIAGO ALCANTARA


Vanen tro kommer vi her med et overblik over alt du skal vide om Liverpools nyeste signing.



Så fik Liverpool endelig sparket transfervinduet ind. Den forsvarende Champions League-vinder Thiago er hentet i Bayern München for en pris i omegnen af 30 millioner euro.

 

Fakta:

Navn: Thiago Alcantara do Nascimento

Nationalitet: Spanien

Født: 11. april 1991 (29 år) i San Pietro Vernotico, Italien

Højde: 1.74 m

Thiago har i den forgangne sæson scoret 3 mål og lagt 2 assist i 40 kampe for Bayern München.

 

Karriere:

Thiagos far er den tidligere brasilianske landsholdsspiller Mazinho. Farmand spillede i italienske Lecce, da Thiago blev født. Thiago er derfor født ind i fodbolden (og Italien), men fodboldopvæksten kom ikke til at foregå i støvlelandet

I stedet trådte Thiago sine ungdomsfodboldstøvler i brasilianske Flamengo, hvor han har haft to stop undervejs: Fra 1995-96 og så igen i 2001-05

I mellemtiden havde Thiago ophold i Spanien hos de mindre kendte klubber Ureca og Kelme, men det var først ved sin retur til Flamengo, at der virkelig kom gang i talentet med de mange nationaliteter.

Herfra gik turen som bekendt videre til selveste Barcelona – her tørnede han sammen med sin bror Rafinha ud fra 2005 til 2013 på først B-holdet og siden førsteholdet.

Siden da har det været de forsvarende tyske og europæiske mestre fra Bayern München, der har haft glæde af Thiago, da han fulgte træneren fra både A- og B-hold i Barcelona Pep Guardiola til Sydtyskland. Det er ikke tilfældigt, at de to følges ad.

 

Taktik og positioner:

Pep elsker nemlig en midtbanespiller, der har tung taktisk værdi, og det må man sige, at Thiago har. Guardiola så allerede på Barcelonas B-hold en spiller med evner og potentiale til at kunne styre nogle er verdens bedste midtbaner.

Men hvad skal Liverpool bruge Thiago til? Thiago åbner faktisk en hel ny dimension til Liverpools midtbane. Liverpool bruger nemlig sjældent midtbanen til at komme igennem modstanderens forsvar.

The Reds skaber flest chancer gennem de to verdensklassebacks og kantspillere. Det er Liverpools nuværende spilfilosofi at brede spillet ud, så man strækker modstanderens kæder tynde.

Det kommer næppe til at ændre sig med tilgangen af Thiago, men han kommer alligevel fra sin rolle som den dybe playmaker til at give holdet en ekstra streng at spille på.

Han lægger nemlig utroligt mange såkaldte ”hockey-assist”, hvor han altså åbner spillet op, men ikke er næstsidste mand på bolden. I den nuværende spillertrup har backerne oftest tredjesidste fod på bolden ved en Liverpool-scoring.

Det siger lidt om, hvor fokuseret spillet er ud over kanterne – måske også på grænsen til det endimensionelle.

Thiago er en mester i at flytte spillet hurtigt ud på fløjene, og kan ses som et mere direkte bindeled til de offensive ruter, end hvad vi ser pt., når midtbane og midterforsvar spiller bolden rundt i egne linjer indtil en åbning findes.

Thiago vil som tilbagetrukket midtbanespiller give midterforsvaret en ekstra spilmulighed, når Robbo er løbet, Trent er dækket, og det ikke er oplagt at spille bolden op på angriberne.

Vi får dermed to midtbanespillere, der kan stjæle løse bolde, én fordeler, Robbo på venstrefløjen og hele tre offensive spillere der kan ligge i de åbne huller i modstanderens backkæde. Mums, siger jeg bare.

Thiago har i snit gennemført over 90 % af sine pasninger igennem flere sæsoner. I Bayern havde han et gennemsnit på 82.6 gennemførte pasninger per 90 minutter. Jeg ville ikke blive overrasket hvis dette daler en del, simpelthen fordi at han ikke får lige så meget at lave.

Til gengæld får han mest at lave i lige præcis de kampe, hvor Liverpool ofte har set ud til at mangle det sidste – han skal især bygge spillet op fra dybt, når der skal nedbrydes en modstander, der helst vil dybt på egen banehalvdel at forsvare.

Selv om Jürgen Klopp efter sigende var meget interesseret i at hente Thiago til Dortmund fra Barcelona, så er han i sin nuværende version ikke et typisk indkøb for Liverpool-manageren.

Det er der flere grunde til. Den første er spillerens alder. Manden er ikke på vej på pension, men der er altså hverken udviklings- eller videresalgspotentiale. Det er tale om en løntung, færdigudviklet spiller, hvor pengene ikke bliver tjent ind igen på et salg af ham om nogle år, men der derimod er fokus på at hente resultater lige nu og her.

Den slags plejer Jürgen Klopp ikke at være glad for, men han har heller ikke skulle forsvare et engelsk mesterskab før.

Den anden ting er, at Thiago har en lidt for omfattende skadehistorik. Godt nok har 19/20-sæsonen budt på 40 kampe og samlet 2975 minutters fodbold, hvilket er et gennemsnit på knap 75 minutter per kamp, men hans skadeshistorik tæller omkring 29 skadespauser.

 

Jürgen Klopp er nok på den anden side glad for at vide, at Thiagos skader typisk hører til i småtingsafdelingen og ikke er tilbagevendende problemer.

Forhåbentlig kommer han til at bruge masser af tid på banen i Liverpool, for han er den spiller, der formår at begejstre fans både på stadion og hjemme bag skærmen.

Velkommen til Liverpool, Thiago!

YNWA

 

 

KUNNE DU LIDE
INDHOLDET?
BLIV MEDLEM
SÅ KAN VI LAVE
MERE I FREMTIDEN!

VIND BILLETTER & TURE TIL ANFIELD HVER MÅNED




Headline is here and everything

Hej med jer Hej med jer Hej med jer Hej med jer Hej med jer Hej med jer Hej med jer
Hej med jer Hej med jer Hej med jer Hej med jer Hej med jer

Log ind



Some text some message..