BLIV MEDLEM I DAG - SÅ STØTTER DU FÆLLESSKABET
 
OFFICIELT: IRAOLA ER NY LFC-TRÆNER

Arne Slot tager sig til hovedet efter 1-4 nederlag på hjemmebaen mod PSV Eindhoven i Champions League
 
Foto: Getty Images ©

KARAKTERER

PSV Eindhoven


Liverpool blev endnu en gang kørt over på Anfield. Et 1–4-nederlag til PSV, ni nederlag i de seneste tolv kampe og et hold, der ligner alt andet end et Champions League-mandskab. Stemningen var mere resigneret end vred – og det siger det meste. Her er karaktererne fra en dybt bekymrende aften.





Spillerstatistik


4

Giorgi Mamardashvili

Fansenes gns. karakter: 3.1
Sæsongennemsnit: 5.7
Form (Seneste 5 kampe): 4.8
Man of the Match: 4


Erstatningen for Alisson fik en utaknemmelig opgave. Man kan ikke bebrejde nogen for at gå den forkerte vej på et straffe, men hans distribution ser usikker ud, han taber en bold mellem benene og vælger for ofte det lange spark frem for at spille sig ud. Han laver ingen afgørende fejl, men bidrager heller ikke med den ro, et presset forsvar desperat mangler.

2

Curtis Jones

Fansenes gns. karakter: 2.9
Sæsongennemsnit: 5.6
Form (Seneste 5 kampe): 5.5
Man of the Match: 1


Skubbet ud på højre back, primært for at få Szoboszlai tilbage på midtbanen. Curtis har enkelte fornuftige aktioner på bolden, men defensivt er han hverken back eller wingback. PSV fandt konstant plads mellem ham og Salah, og en farlig fejlaflevering på tværs af feltet opsummerer usikkerheden. Valget af position rammer holdet mere end ham. Men han falder helt igennem i 2. halvleg, hvor han blandt andet ikke følger sin mand, som scorer til 1-3.

1

Ibrahima Konaté

Fansenes gns. karakter: 1.9
Sæsongennemsnit: 5.2
Form (Seneste 5 kampe): 4.4
Man of the Match: 3


Skulle reelt bevise sig selv. Senest efter Forest, men han har længe været under par – og han dumpede igen. Den første time er “acceptabel”, men så kommer det klassiske drop: fejlbedømt bold, bliver sat og åbner døren til PSV’s tredje mål. I en kamp, hvor holdet allerede hænger i tovene, er sådan en aktion kampafgørende.

1

Virgil van Dijk

Fansenes gns. karakter: 2
Sæsongennemsnit: 6
Form (Seneste 5 kampe): 6
Man of the Match: 4


Kaptajnen indleder kollapset med en uforklarlig hands til straffe efter få minutter. Han prøver at rette op med en stor hovedstødschance senere, men skaden – både på resultat og moral – er sket. Han virker frustreret snarere end ledende, og det smitter af på hele defensiven. Sjældent har han set så rådvild ud.

2.5

Milos Kerkez

Fansenes gns. karakter: 2.6
Sæsongennemsnit: 5.2
Form (Seneste 5 kampe): 4.8
Man of the Match: 2


Starter aggressivt og med et par gode indgreb, men fanges ude af position ved 1–2-målet. Ikke en katastrofe individuelt, men når helheden falder sammen, bliver selv små fejl store. Han er dog langt fra det største problem.

2

Ryan Gravenberch

Fansenes gns. karakter: 3.5
Sæsongennemsnit: 5.8
Form (Seneste 5 kampe): 5.1
Man of the Match: 3


Længere fra sin bedste version end længe. Falder ud af kampen i perioder, og da han til sidst ender som ekstra midterforsvarer, føles det som ren brandslukning. Han bliver et symptom på kaos snarere end et svar på det.

2

Alexis Mac Allister

Fansenes gns. karakter: 3.8
Sæsongennemsnit: 5.2
Form (Seneste 5 kampe): 4.4
Man of the Match: 0


Der er tekniske glimt – vendinger, afleveringer gennem kæderne – men defensivt bliver han for let at spille udenom. Igen bruges han i en rolle, der fremhæver svagheder og skjuler styrker. Han ligner ikke en naturlig sekser, og det bliver straffet.

7

MOTM: Dominik Szoboszlai

Fansenes gns. karakter: 7.5
Sæsongennemsnit: 6.6
Form (Seneste 5 kampe): 6.1
Man of the Match: 15


Aftenens eneste klare lyspunkt. Afslutter iskoldt til 1–1, slår stærke indlæg, truer på distancen og arbejder utrætteligt. Han spiller, som om kampen stadig betyder noget. Men han kan ikke bære holdet alene, og det er tydeligt, at han bliver frustreret over de åbne rum bag sig.

1

Mohamed Salah

Fansenes gns. karakter: 2.6
Sæsongennemsnit: 4.9
Form (Seneste 5 kampe): 5.9
Man of the Match: 1


Blind passager - En skygge af sig selv. Finder til tider gode positioner, men skarpheden er væk, og han når aldrig frem til de store chancer. Når bolden endelig sendes hårdt og fladt ind i boksen, er han ikke dér. Det ligner både formkrise og et system, der ikke hjælper ham.

5

Hugo Ekitike

Fansenes gns. karakter: 4.1
Sæsongennemsnit: 5.9
Form (Seneste 5 kampe): 5.6
Man of the Match: 6


Der sker noget, når han får bolden – små finter, drejninger, initiativ. Men PSV lukker ham effektivt ned, og han når aldrig til rene afslutninger. Skaden omkring timen fuldender en aften, hvor han er en af de få med energi, men uden reel produktion.

3

Cody Gakpo

Fansenes gns. karakter: 3.7
Sæsongennemsnit: 5
Form (Seneste 5 kampe): 4.8
Man of the Match: 1


Direkte og ivrig mod sin gamle klub, og han er involveret i målet til 1–1. Men kvaliteten mangler i de afgørende aktioner. Driblinger ender i ingenting, afslutninger mangler skarphed, og holdet har brug for mere fra ham. Det misbrugte hovedstød hjælper bestemt ikke.

2

Alexander Isak

Fansenes gns. karakter: 3.1
Sæsongennemsnit: 4.9
Form (Seneste 5 kampe): 5.2
Man of the Match: 0


Kommer ind for Ekitike og får én stor mulighed, som keeperen parerer. Han ligner langt fra den iskold-i-boksen-type, han er hentet som. Men på et hold i total opløsning er det svært at ændre noget.

3

Federico Chiesa

Fansenes gns. karakter: 3.8
Sæsongennemsnit: 5.4
Form (Seneste 5 kampe): 4.4
Man of the Match: 2


Skyder nærmest med det samme, et sjældent øjeblik med ren aggressivitet. Men strukturen omkring ham er så svag, at det bliver isolerede glimt frem for momentum. Tager for store chancer og kunne let have fået to gule.

1

Arne Slot

Sæsongennemsnit: 4.6
Form (Seneste 5 kampe): 3.4


Med stort set samme startopstilling som mod Forest – blot med nye ansigter i mål og angreb – ender kampen i præcis samme kollaps. Planen, hvis der var en, var umulig at få øje på: ingen balance, ingen kontrol, ingen justeringer, der ændrer noget. Kun to udskiftninger bliver brugt, selv om strukturen smuldrer fra første fløjt. Spillerne begår mange individuelle fejl, men Slot reagerer ikke på dem. Intet ændres, selv når det tydeligt ikke fungerer. Holdet ser mere forvirret ud end mod Forest, og ansvaret peger ét sted hen: træneren. Slot virker fanget mellem systemidéer, der ikke fungerer, og en trup, der har mistet troen. På Anfield. I Champions League. Det er tæt på utilgiveligt.







KUNNE DU LIDE
INDHOLDET?
BLIV MEDLEM
SÅ KAN VI LAVE
MERE I FREMTIDEN!

VIND LIVERPOOL-BILLETTER - HVER MÅNED!




Headline is here and everything

Hej med jer Hej med jer Hej med jer Hej med jer Hej med jer Hej med jer Hej med jer
Hej med jer Hej med jer Hej med jer Hej med jer Hej med jer

Log ind



Some text some message..