Next
STATS
Transfer Centre



 

Karakterer: REAL MADRID (A)

Karakterer

  • Skrevet af Frederik Fonnesbech-Wulff
    13 Dag(e) siden



Liverpool står over for en udfordring, der virker uoverskuelig, efter at have tabt 3-1 i første opgør i Champions League kvartfinalen mod Real Madrid.

I tidligere og bedre tider havde dette på ingen måde været andet end benzin på Liverpools bål. Vi havde vendt kampen og smækket Real Madrid på hjemmebane.

Men et tomt Anfield, tunge ben hver midtugekamp og den værste hjemmebanestatistik i mands minde giver ikke ligefrem troen på en vidunderlig European Night at Anfield.

Taktikken var forkert, spillerne var dårlige, og til trods for, at jeg lige sov på det, så er jeg fortsat så skuffet i dag, at nogle af spillerne muligvis bliver hårdere bedømt end de måske burde.

Det er ikke alle, der er bestået.




Karakterer


  • UB
    UBEDØMT
  • 1
    Elendig

    2
    DÅRLIG

    3
    UTILSTRÆKKELIG

  • 4
    BESTÅET

    5
    Under middel

    6
    Middel

  • 7
    Over middel

    8
    God

  • 9
    Fremragende

    10
    EKSTRAORDINÆR




Spillerstatistik

 



A Becker
5

A Becker

Sæsongennemsnit: 6.7
Form (Seneste 5 kampe): 6.4
Man of the Match: 6


Alisson viste ingen topklasse. Det var en svær kamp, men det var heller ikke vores egen Tom Selleck-lookalike, der hev den hjem for os. Jeg er ikke enig i, at han absolut bør tage Vinicius Jr.s’ andet mål. Kunsten er at gemme sin afslutning bag en forsvarsspiller, og det lykkedes Vinicius altså fuldstændig med. Jeg klandrer egentlig ikke Alisson for nogen af målene, men det var bare heller ikke en dag, hvor han så stærk og god ud.


T A-Arnold
2

T A-Arnold

Sæsongennemsnit: 6.1
Form (Seneste 5 kampe): 6.5
Man of the Match: 4


Som vi har set det før, så er Trent en spiller, der kan presses defensivt. Hvis Fulham kan, så kan Real Madrid også. Der var ikke mange lyspunkter for knægten på dagen. Han taber personligt bolden over 20 gange, og er direkte skyld i et mål til Real Madrid. Der bliver dog heller ikke ændret på noget taktisk, så Trent fik aldrig hjælp. Det er bare at komme op på hesten igen. Jeg vil gerne se mere af den glæde, som jeg så mod Arsenal.


N Phillips
5.5

N Phillips

Sæsongennemsnit: 6.2
Form (Seneste 5 kampe): 6.6
Man of the Match: 0


Jeg er ikke helt sikker på, om jeg er for hård mod Phillips, for han gør egentlig nogle gode ting, men havde Benzema ramt dagen, så havde franskmanden også scoret minimum to mål. Phillips misser decideret en bold i hovedspillet, og så er han generelt niveauer under resten af vores midterforsvare, når vi snakker om spillet i fødderne. Tunge sko er ikke forklaringen, han flytter sig bare langsomt.


Ozan Kabak
6.5

MOTM: Ozan Kabak

Sæsongennemsnit: 6.3
Form (Seneste 5 kampe): 6.5
Man of the Match: 2


Kabak viste sig til gengæld ganske brugbar, og Liverpool havde ikke overlevet 1. halvleg, hvis ikke Kabak havde spillet så godt og effektivt. I løbet af kampen faldt niveauet dog, og Kabak ender endda med at give chancer væk. Min Man of the Match i en sløj kamp.


A Robertson
4

A Robertson

Sæsongennemsnit: 6.7
Form (Seneste 5 kampe): 6.4
Man of the Match: 3


Han var ikke god i kampen mod Asensio og Vasquez, der ellers var udråbt til et svaghedspunkt hos Real Madrid. Han var ikke god offensivt, han søgte konstant sidelæns og kunne ikke finde tempo. Men det er ikke Robbos skyld, at vi står i denne situtation.


Fabinho
5

Fabinho

Sæsongennemsnit: 6.7
Form (Seneste 5 kampe): 6.9
Man of the Match: 3


The Hoover blev mest af alt presset af, at Gini og Keita var så elendige på midten. Hen ad vejen fandt Kroos og Modric da også ud af, at Fabinho ikke kan komme ind i duellerne, hvis man lægger boldene hen over midtbanen. Den sløje opdækning af Modric på hjemmeholdets tredje mål må Fabinho tage på sin personlige kappe.


G Wijnaldum
3

G Wijnaldum

Sæsongennemsnit: 5.9
Form (Seneste 5 kampe): 5.4
Man of the Match: 1


Gini var simpelthen forfærdelig i 1. halvleg. De første 10 minutter af 2. halvleg styrede han hele banen og ender med at være arkitekten bag Liverpools mål. Derefter faldt han hen og blev en statue.


N Keita
2

N Keita

Sæsongennemsnit: 5.9
Form (Seneste 5 kampe): 5.4
Man of the Match: 1


Ah for helvede. Besøgstiden er nok forbi. Vi ved godt, hvad Keita kan, men vi bliver nødt til at være det offensive hold, før end at han er noget værd. I denne kamp træder han på bolden, hver gang han får chancen, og så spiller han den sidelæns efterfølgende. Er det Hendo under Rodgers, eller er det NabyLad?


M Salah
5.5

M Salah

Sæsongennemsnit: 6.5
Form (Seneste 5 kampe): 6.7
Man of the Match: 4


Igen viser Salah, at hvis han ikke har tid til at tænke, så er han en vidunderlig målscorer – resten af kampen havde han tid til at tænke.


S Mané
2

S Mané

Sæsongennemsnit: 6.2
Form (Seneste 5 kampe): 5
Man of the Match: 5


Mane er nok den mest frustrerede spiller i omklædningsrummet efter denne kamp. Der er et par gange, hvor han bliver bortdømt. Når det så er sagt, så var hans indsats elendig, og man kan med rette sætte spørgsmålstegn ved fornuften i at bænke Firmino frem for ham for at gøre plads til Jota. Jeg håber virkelig på enten pause eller mål i weekenden for Mané, der trænger til både hvile og selvtillid.


Diogo Jota
4

Diogo Jota

Sæsongennemsnit: 6.5
Form (Seneste 5 kampe): 6.4
Man of the Match: 2


Jeg er ret vild med Jota, for det er som om, at han kan tænde på 0,02 sekunder. Altså han er helt væk i 20 minutter, og så pludselig har han driblet to mand. I denne kamp var der ikke super mange af de fede øjeblikke, men han er den eneste, der formår at presse Eder Militao.


Thiago Alcantara
5

Thiago Alcantara

Sæsongennemsnit: 6.3
Form (Seneste 5 kampe): 6.4
Man of the Match: 2


Gini blev absolut bedre så snart, at Thiago satte sine ben på banen, men det blev aldrig udslagsgivende. Thiago lignede ikke en redningsmand efter den første time, og det blev han så heller ikke. Men Liverpool blev dog markant bedre og mere fremadrettede efter Thiago kom ind, og Keita gik ud. Taktisk var det godt set.


R Firmino
4

R Firmino

Sæsongennemsnit: 5.7
Form (Seneste 5 kampe): 6.4
Man of the Match: 3


Bobby startede ude, eftersom Diogo Jota rent faktisk scorer mål for tiden. Jeg havde nok gerne set Bobby blive skiftet ind lidt før, da han har en tendens til at give Salah og/eller Mané et gear ekstra, det skete bare ikke.


X Shaqiri
4

X Shaqiri

Sæsongennemsnit: 5.7
Form (Seneste 5 kampe): 5
Man of the Match: 0


Gjorde intet godt eller forkert. Han endte bare med at være på banen.


Jürgen Klopp
2

Jürgen Klopp

Sæsongennemsnit: 6.6
Form (Seneste 5 kampe): 6.3


Det redder ikke Klopp, at han får lavet en taktisk ændring efter 43 minutter, der reelt giver Liverpool håb og en smule overtag. Der var simpelthen skudt helt ved siden af taktisk. Der kom ingen hjælp til Trent, der var udset af Zidane til at blive overrendt. Klopp burde have garderet fløjen – især i løbet af kampen. Men der skete ingenting. Mané må ikke være en hellig figur, der ikke kan hives ud efter 50 forfærdelige minutter, og til trods for, at Fabinho var tilbage på midtbanen det meste af kampen, så var de to andre de forkerte, der var udset til at spille mod Kroos og Modric. Der var klasseforskel. Vi kan ikke gøre meget i midterforsvaret pt, men det var heller ikke her, at vi var mest udsat. Der blev snakket med store ord i pausen, og det hjalp offensivt, men efter pausen fik Madrids kanter fortsat lov til at søge ind i banen lige når de havde lyst. Kvalmefremkaldende. Klopp må skifte indstilling, når spillerne ikke lever op til deres bedste.








TAGS  



Flere nyheder




















Bliv medlem fra bare 25,- og få en lang række fordele som Liverpool-fan

BLIV MEDLEM