BLIV MEDLEM I DAG - SÅ STØTTER DU FÆLLESSKABET
 
KOPCAST EXTRA: LIVERPOOL FYRER ARNE SL...

Mohamed Salah
 
Foto: Getty Images ©

Mo Salah - den Egyptiske konge frustrerer og begejstrer


Mohamed Salah brænder ofte chance på chance og forsømmer at sætte sine medspillere i scene. Alligevel fortsætter han med at være afgørende for Liverpool.



Salahs debutsæson for Liverpool var fuldkommen mageløs. 44 mål og 16 assist i 52 kampe. Det er Messi og Cristiano Ronaldo stats. Det var forventeligt at hans form ville tage et dyk herefter, men han har alligevel fortsat med at score mål, om end han ikke har nået de samme højder siden.  

At han satte baren så højt i første sæson, har imidlertid bevirket at det niveauet mange forventer af ham og sammenholder hans præstationer med. Det resulterer ofte i frustrerede fans der brokker sig over Salah, og jeg bander da også over ham i ny og næ i kampens hede. 

Frustrationerne fortager sig som regel hurtigt for mit eget vedkomne, da jeg efterfølgende husker mig selv på hvor vigtig han er for holdet. Han brænder mange chancer, men han skaber så meget på egen hånd og er altid involveret i de afgørende øjeblikke.  

2-0 sejren over United er et godt eksempel på dette, hvor Salah brændte en kæmpe chance i starten af anden halvleg, men ellers ikke fik meget ud af anstrengelserne. På The Old Irish, hvor jeg så kampen, kaldte flere på at han skulle skiftes ud, men alligevel ender han med at afgøre det hele til sidst som så ofte før. Det var et ikonisk øjeblik, og dem har det været mange af i hans 2 et halvt år i klubben.   

Jeg har kigget nærmere på de underliggende stats og giver her min vurdering af Salahs betydning for Liverpool.

Målscoreren

Salah har scoret 65 mål og lavet 27 assist, i blot 94 Premier League (PL) kampe. Det giver Salah en førsteplads på listen over antal mål pr. kamp for Liverpool i PL æraen. Derudover har han nu scoret mod 23 af de 24 modstanderhold har spillet mod i PL.   

 

 

 

Selvom Salah brænder mange chancer, er han altså - statistisk set – den målfarligste angriber klubben har haft siden PL blev indført i 1992. Ret bemærkelsesværdigt, så er hele den nuværende front trio repræsenteret i top 10.  

De fleste navne på listen er alle spillere der primært har haft øje for at score mål. Her skiller den nuværende forttrio sig ud, ved også at arbejde stenhårdt og sætte hinanden i scene. Salah er vel nok den mest selviske af de 3, men alligevel er han den der har lavet flest assists. Det vender jeg tilbage til.

I Champions League er Salah allerede Liverpools næstmest scorende spiller i historien med 19 mål i 31 kampe. Det er kun overgået er Steven Gerrard som nåede 21 mål i 73 kampe. Det betyder med al sandsynlighed at det kun er et spørgsmål om tid, førend Salah er alene i spidsen.  

Salah kan dog ikke vide sig sikker på at beholde rekorden, for Mané og Firmino er nummer 3 og 4 på samme liste, med henholdsvis 16 og 14 mål. Det er dermed et realistisk scenarie at fremtidens top 3 består af vores nuværende fronttrio, hvilket er endnu et vidnesbyrd om hvor specielt dette Liverpool mandskab er. 

Chanceskaberen 

Mo Salah er mere en bare en målscorer. Han skaber også utroligt mange chancer for holdet, hvilket måske nogle gange går under radaren. Samtidig er mange af de chancer han brænder, nogle han selv har skabt via sin fart, hurtige opfattelse af spillet og konstant udfordrende spillestil.  

Siden starten af 17/18 sæsonen er Salah den Liverpoolspiller der har skabt flest chancer (162), skabt flest chancer i åbent spil (134), skabt flest store chancer (34), og lavet flest assist (23).  

Det giver altså et noget mere nuanceret billede i forhold til den selviske spiller, som han nogle gange bliver portrætteret som. I det seneste år har Mané modtaget store roser - og fuldt berettiget - men jeg synes nogle gange at vi fans tager Salah for givet.  

Han var den suveræne topscorer i ligaen i 17/18, delt topscorer i sidste sæson, og er godt på vej til at samlet at score 25-30 mål i alle turneringer i 19/20. Dette vel at mærke samtidig med, at han har været vores mest chanceskabende spiller i perioden.  

Fremtid 

De dygtige folk på mediet The Anfield Wrap, har en teori om at Salah bliver solgt til sommer. Det begrunder de med at hele fronttrioen nærmer sig 30 år, og at der derfor skal ske en naturlig udskiftning i truppen snart. Her har de flere gange peget på Salah, som den spiller det var mest åbenlys og samtidig ville blive savnet mindst. Derudover er det ved at være nu, hvis klubben skal have den maksimale økonomiske gevinst og reinvestere pengene i truppen.  

Det har jeg meget svært ved at se ske, og mener desuden at det ville være en katastrofe. Salah er unik og han fungerer optimalt i det nuværende setup. Sammen med Mané og Firmino udgør de verdens bedste fronttrio, og jeg ser ingen grund til at ændre på dette.  

Klubben fremlagde det næst bedste regnskab, for noget fodboldhold i historien, forrige år og havde et overskud på mere end £100 millioner. Derudover brugte vi ingen penge i sommer, vandt Champions League og vores rekordaftale med Nike træder i kraft fra næste sæson. Så økonomien har aldrig haft det bedre og derfor er et salg unødvendigt. 

Udover Salahs uvurderlige spillemæssige kvaliteter, er han samtidig den mest ikoniske sportsudøver i hele den muslimske verden. Det vil i min optik ikke give nogen mening, hverken sportsligt eller økonomisk at sælge ham.   

Jeg mener at vi skal nyde Salah mens vi har ham, og selvom han kan være frustrerende til tider, er det vigtigt at huske sig selv på hvor afgørende han er for Liverpool. Salah er blandt de bedste angribere der nogensinde har været i Liverpool og er en verdensklasse spiller.

Til slut er det værd at nævne at Salah kun har tabt en Premier League kamp på Anfield. Det var da han spillede i Chelsea.

Lad det fortsætte sådan mange år endnu. 

 





KUNNE DU LIDE
INDHOLDET?
BLIV MEDLEM
SÅ KAN VI LAVE
MERE I FREMTIDEN!

VIND LIVERPOOL-BILLETTER - HVER MÅNED!




Headline is here and everything

Hej med jer Hej med jer Hej med jer Hej med jer Hej med jer Hej med jer Hej med jer
Hej med jer Hej med jer Hej med jer Hej med jer Hej med jer

Log ind



Some text some message..