BLIV MEDLEM I DAG - SÅ STØTTER DU FÆLLESSKABET
 
OFFICIELT: IRAOLA ER NY LFC-TRÆNER

Jürgen Klopp
 
Foto: Getty Images ©

Nøglen til mesterskabet ligger i Januar


Januar er over os, og vi går ind i en afgørende face af sæsonen. Kommer vi uskadt i gennem et tricky kampprogram, er det svært at se hvordan mesterskabet kan glippe. Et par dårlige resultater kan derimod skabe unødig usikkerhed.



Lige siden Jürgen Klopp kom til Liverpool, har januar været en problematisk måned. Truppen har ofte været tyndslidt og skadesplaget, efter et intenst og drænene juleprogram, hvilket er gået ud over resultaterne. 

I 2016 blev det til 3 sejre i 9 kampe og blot 4 point ud af 12 mulige i ligaen. I 2017 var det endnu værre, med blot 1 sejr i 9 kampe. Herefter har Klopp taget ved lære og ændret sin tilgang i løbet af sæsonen, således at spillerne ikke brænder ud efter juleprogrammet i samme grad.  

2018 startede flot med 4 sejre, men herefter kom et nederlag til Swansea, efterfulgt af et pokalexit til West Brom. Bedre, men langt fra perfekt. 

Sidste januar led vi det skæbnesvangre 2-1 nederlag til City, som i sidste ende blev afgørende for mesterskabet. Vi spillede ligeledes 1-1 med Leicester på Anfield og røg ud af pokalen til Wolves. 

Spørgsmålet er så om det vil være anderledes i år, hvor vi oven i købet har spillet klub VM. Min umiddelbare fornemmelse er ja, og det begrunder jeg med at vi sæsonen igennem har økonomiseret med kræfterne. Liverpool har ganske vist vundet stort set alle kampene, men det er ofte sket ved kun at bruge nøjagtigt den mængde energi som har været påkrævet. 

I de store opgør mod City og Leicester, har vi så fundet en andet gear og trådt i karakter, men derudover har dert været kontrolleret og afmålt til mindste detalje. Desuden har Klopp valgt at rotere hele holdet i pokalturneringerne, og derved givet de etablerede kræfter et hvil på strategisk gode tidspunkter.  

VM-turneringen i Qatar fungerede nærmest som en træningslejr, hvor semifinalen blev brugt til at give en række nøglespillere en pause og reserverne spilletid. Derudover har turen givet truppen mulighed for at blive rystet yderligere sammen, og de har haft mulighed for at forberede sig mentalt og taktisk på resten af sæsonen. 

Et skud lys og varme, kombineret med klubbens første VM-trofæ, kan kun give holdet et kæmpe boost inden den afgørende del af sæsonen. Kampen mod Leicester var et godt eksempel på dette. Netop hjemvendt fra Qatar, gav vi ligaens nummer 2 en fodboldlektion og vandt 4-0 på udebane i en ren magtdemonstration. Selv U23 drengene kan gå på vandet for tiden og sendte fortjent Evertons førstehold ud af FA cuppen.  

Klopps beslutning om at give de unge chancen i mod Everton, betyder at hovedparten af holdet har fået 9 dages pause ovenpå den overbevisende 2-0 sejr over Sheffield United, hvor de både har restitueret og forbedt sig på træningsbanen. Det er en sjældenhed på dette tidspunkt af året, og giver grobund for yderligere optimisme.  

Samtidig viste de unge drenge at de er klar, hvis der skulle blive brug for dem. Imponerende at se hvor meget talent der findes på akademiet, og hvordan de er skolet til at gå direkte ind i Klopps komplekse spillesystem. Da jeg så opstillingen, havde jeg ikke I min vildeste fantasi forestillet mig at de ville kunne slå Everton, men med en ukuelig tro på konceptet og egne evner, sendte de dem alligevel ud i mørket. 

Analyse af kamprogrammet 

Der er 4 kampe tilbage i januar og når man kigger på resten af sæsonen, er det klart det vanskeligste program vi nu skal igennem. Det lyder således: Tottenham ude, Manchester United hjemme, Wolverhampton ude og West Ham ude. 

Tottenham

Tottenhamkampen har jeg frygtet, lige siden at José Mourinho overtog styringen af klubben. Frygten er imidlertid aftaget gradvist de seneste uger, da deres niveau er faldet markant. Kane er blevet langtidsskadet og Dele Alli, som ellers havde genfundet både spilleglæden og målformen, har været decideret ringe de seneste kampe.

Tottenham vil dog uden tvivl være meget opsatte på at revanchere finale nederlaget i Champions League, og altid farlige Son vender tilbage fra karantæne. Alt taget i betragtning, vil jeg være fint tilfreds med en uafgjort. 

Manchester United

I december måned viste Manchester United endnu engang, at de kan gøre ondt på hold der vil have bolden og dominere spillet. Dette skete da de slog Manchester City på Etihad i december måned (Tak for det i øvrigt!).  

North West Derbyet er samtidig Uniteds største kamp i sæsonen - ligesom det plejede at være for os dengang United var lysår foran, nu er det blot endnu en vigtig kamp - og de vil gøre alt for på at sætte en kæp i hjulet på vores march mod mesterskabet.  

Forleden var de dog sagesløse mod netop Man City, som vandt 3-1 på Old Trafford. Samtidig har deres formkurve været nedadgående, og der burde være for stor klasseforskel til at de kan få point med fra Anfield. For i kalenderåret 2019 har Liverpool fået 42 point mere end Manchester United i Premier League. Det siger vist alt. 

Wolves

Wolverhampton på udebane kan sagtens ende i et pointtab. Vi så allerede i sidste måned, hvor godt organiserede Wolves er, da de besøgte Anfield. De er designet til at gøre ondt på de store klubber og har allerede vundet 2 gange over Manchester City i indeværende sæson.

Kvalitetsmæssigt er deres trup pt omkring samme niveau med Spurs, Chelsea, United og Tottenham. Det her er virkelig en nøglekamp, og kan vi komme fra Molineux med et point er jeg fint tilfreds.   

West Ham

West Ham er en ubekendt størrelse efter at fodboldgeniet David Moyes er tilbagevendt. Al logik siger at det burde være den rene elendighed, men de vandt alligevel 4-0 over Bournemouth i hans første kamp tilbage i spidsen. Som tidligere Everton manager, vil han desuden elske at genere Liverpool. Jeg tror på en Liverpool sejr, men en uafgjort er ikke helt utænkeligt. 

Et kig i krystalkuglen 

Hvis vi nu tager worst case scenario først, så ender Liverpool med 5 point. Nederlag til Spurs, sejr over United og uafgjort i de 2 sidste.  Det vil efterlade Liverpool med 63 point efter 24 kampe og det samme antal spillede kampe som vores forfølgere. Hvis Manchester City, som jeg nu ser som vores eneste reelle rival til mesterskabet, vinder deres 3 kampe i samme periode, vil de have 53 point. Det giver altså et forspring på 10 point – i det værst tænkelige scenarie. 

Jeg forventer dog nærmere 8-10 point, og læg dertil at vi allerede har vundet over Sheffield United og sendt Everton ud af pokalen tidligere på måneden. Det tegner lovende og vil i så fald gøre forspringet endnu større, hvilket stort set umuliggør at vi kan blive indhentet af City.  

For sammenligner man de to klubbers resterende kampprogrammer, så tegner der sig et virkeligt positivt billede. City skal i de kommende måneder igennem et vanvittigt run, hvor de bl.a. har udekampe mod Tottenham, Leicester, Chelsea og Man United, 2 opgør mod Real Madrid samt hjemmekampe mod Arsenal og Liverpool. 

I samme periode møder Liverpool kun hold der er placeret fra nummer 9 og nedefter, inden vi skal til Etihad den 4 april. Det hører dog med til ligningen at det ene opgør er et Merseyside Derby på Goodison Park, kombineret med 2 opgør i mod Atletico Madrid. 

Alligevel giver det os en kæmpe fordel, for Klopps Liverpool har været nådesløse overfor hold fra den nedre halvdel af tabellen de seneste par sæsoner, samtidig med at sandsynligheden for at City sætter yderligere point til i perioden er stor. 

Læg dertil at Liverpool blot har tabt 1 af de seneste 57 opgør i Premier League, og det her mandskab er både uhyggeligt driftssikre og sultne. 

Hovmod står imidlertid for fald, og vi er vores egen værste fjende. Der skal holdes fuldt fokus i hver eneste kamp, men heldigvis har Klopps tropper ikke vist tegn på andet indtil videre. 

Nu skal vi navigere igennem et vanskeligt januar-program, og kommer vi nogenlunde uskadte igennem, er det svært at få øje på hvad der kan stoppe os i marchen mod det første engelske mesterskab i 30 år. 

YNWA 

 

 

 





KUNNE DU LIDE
INDHOLDET?
BLIV MEDLEM
SÅ KAN VI LAVE
MERE I FREMTIDEN!

VIND LIVERPOOL-BILLETTER - HVER MÅNED!




Headline is here and everything

Hej med jer Hej med jer Hej med jer Hej med jer Hej med jer Hej med jer Hej med jer
Hej med jer Hej med jer Hej med jer Hej med jer Hej med jer

Log ind



Some text some message..