SKUFFELSE PÅ OG UDENFOR BANEN
Martin Busk er klar med sin Buskelyse her dagen derpå efter Liverpools uafgjorte mod Nottingham Forest.
-
-
-
Martin Busk
30. august 2026, kl. 14:47
-
-
-
Martin Busk
30. august 2026
Skuffende! Både på banen og på lægterne!
Lad mig starte med det sidste først: Hvis Anfield skal være et sted, som Liverpools modstandere skal frygte, så skal The Kop og de øvrige tribuner altså op i gear. Det var sgu endnu en sløj omgang fra tribunerne, som skuffende nok slet ikke formåede at give spillerne den solide opbakning, som de har brug for, hvis de skal drives frem mod mål. Det er trivielt at opleve det gang på gang med undtagelse af de helt store opgør mod de store klubber, der typisk afvikles en søndag aften.
Jeg er helt med på, at et lokalt 12.30-kickoff kan have sine begrænsninger, men omvendt har folk fri dagen efter og har muligheden for at give den fuld pedal fra pubberne åbner, til de lukker. Jeg begriber det ikke, og turisthelvede eller ej, så bør de mange scousere, der trods alt stadig er at finde på stadion, kunne være i stand til at give langt mere og bedre støtte, end det er tilfældet.
Første gang, jeg for alvor mærkede stemningen, var, da Alexander Isak udlignede efter knap en time. Det kan jo ikke passe, at Liverpool skal score, før der kommer en smule liv. Den skulle i stedet gerne lede til netop scoringer! Det er simpelthen for dårligt!
Resultatet var også skuffende. For anden uge i træk endte det 2-2, og igen skulle der en sen equalizer til at sikre det ene point.
Jeg kunne først komme til at se kampen her søndag morgen, hvor jeg på forhånd kendte til selve resultatet. Det er selvfølgelig aldrig det samme som at se en kamp live, men til gengæld får jeg lagt mærke til ting, som jeg normalt måske har det med at overse, fordi jeg på forhånd har en anelse om, hvad det er, jeg skal holde et vågent øje med. Det vanvittige internet og de endnu mere vanvittige sociale medier er svære ikke at blive præget af.
Folks udtalte utilfredshed kniber sig selvfølgelig ud på min lille telefonskærm som en naturlig ting, når hverken spillet eller resultatet flasker sig, men jeg forsøgte nu alligevel at gemme det væk og sætte mig “åben” ind til opgøret i sofaen her til morgen, kun for at ende op med nogenlunde den samme skuffelse indeni mig som hos mange andre fans.
Flere ting var skuffende, herunder de der tavler, der skal signalere udskiftninger. Der var for længst signaleret indskiftninger af Kostas Tsimikas, Ryan Gravenberch og Rio Ngumoha, men tavlerne virkede ikke, og derfor gik der vel fire-fem minutter, før der kunne byttes ud. I mellemtiden tog gæsterne fra Nottingham Forest et hurtigt indkast, der førte til et straffespark, i øvrigt efter et indkast, hvor jeg synes, det lignede, at Liam Delap løftede det ene ben på selve kastet, hvilket jo ifølge Fodboldloven slet ikke er tilladt. Man kan vel også sagtens diskutere, om Alisson begik straffespark i duellen mod Neco Williams.
Det skal bare ikke lyde som en dårlig undskyldning, men som omstændigheder, der kunne være endt anderledes, hvis ellers tingene havde virket, og dele af lovene var blevet overholdt. Uanset hvad, så var det selvfølgelig en skuffelse, at Liverpool ikke var i stand til at gøre det bedre.
Nottingham Forest har gjort livet surt for os en del gange over de seneste sæsoner. Det samme har østrigske Oliver Glasner med Crystal Palace. Vi har nu ikke slået Forest hjemme på Anfield, siden Jota, Núñez og Mo Salah klappede tre kasser ind imod dem for snart tre år siden. Men i det mindste blev vi da denne gang ikke spillet ud af brættet, som det var tilfældet i sidste sæson, hvor de tabte med voldsomme 0-3.
Jeg synes igen, det var tydeligt at se, hvor meget vi stadig lider under netop den seneste sæson og ‘efterladenskaberne’ fra Arne Slots stil eller mangel på samme. Jeg tror desværre, der kommer til at gå en pæn rum tid, før vi ser Andoni Iraolas nye af- og udtryk på det her hold, for der er stadig rigtig meget forvirring at spore hos spillerne. Vi så - som mod Newcastle - kun i få glimt, hvad det er, Iraola gerne vil have holdet til, og der er stadig en enorm mangel på selvtillid og tro på egne evner, hvilket jeg tænker er helt naturligt så tidligt i en ny æra for vores hold, der tog så stort et dyk i den seneste sæson, at det ikke bare kan rettes op på en pre-season og to turneringskampe.
Der var mange ting i selve spillet, som ikke virkede, og vi er udfordret på vores centrale midtbane samt på vores backpositioner. Her har vi ikke - i hvert fald ikke lige nu - den fornødne klasse til at kunne bide skeer med vores modstandere. Man kan jo helt ærgre sig over, at Neco Williams fik løbepas af Jürgen Klopp tilbage i 2022, for jeg synes virkelig, han har fået noget flot ud af sin karriere sidenhen.
I det hele taget er der meget at ærgre sig over. Jeg kan foruden Williams nævne afgange som Andy Robertson og Luis Díaz som noget af det ærgerlige, der står tilbage. Nu er Cody Gakpo så på vej til Manchester City af alle steder, må vi forstå, hvilket jo også bare bliver til en idiotisk ærgrelse. Jeg er med på, at vi ikke kan græde over spildt mælk, og at jeg skal komme videre, men det ændrer ikke på min inderste følelse om nogle af de spillere, vi har sagt farvel til.
Jeg ved ikke helt, hvad det er, der foregår omkring vores transfers. Det virker både desperat og uigennemtænkt. Der er åbenlyst ikke nogen plan for noget som helst.
Vi er på vej til at sælge en af vores mest kampafgørende spillere til en af vores største rivaler, vi får ikke handlet ind, og der er blot tre dage til, at transfervinduet lukker.
Vi har sagt farvel til Mohamed Salah og Andy Robertson, vi har solgt Ibrahima Konaté og Curtis Jones, uden at de for alvor (endnu) er blevet erstattet, og nu ser det minsandten ud til, at også Gakpo ryger. Vi har stadig ‘dødvægt’ i truppen i form af Kostas Tsimikas (der jo ikke skal være vores backup-venstreback, vel?), Joe Gomez, Wataru Endo, Stefan Bajcetic, Harvey Elliott og Federico Chiesa.
Jeg forstår ganske enkelt ikke strategien. Det ser ud til, at Bradley Barcola kommer ind, vi har fået Jeremy Jacquet, Ronald Araújo og Victor Muñoz ind, som jo alt sammen synes at være ganske udmærket, men jeg savner tydelighed i selve transferpolitikken, hvor vi fans er i stand til at få øje på, HVAD det er, der skal ske, da vi jo alle er enige om, hvad det er, vi mangler, og hvor henne vi mangler det. Det bliver godt nok spændende her frem mod på tirsdag, om der sker noget, for Barcola for Gakpo er ikke nok. Det er stadig alt for sårbart - og så skal der mere rugbrød ind i holdet. Jeg er dog ret bange for, at vi også her ender ud med en skuffelse.
Det var dog ikke, fordi der ikke også var positive ting at tage med fra gårsdagens opgør. Det hele behøver ikke altid at være den rene elendighed i min bog. Yes, der er balance, sammenhæng, mentalitet og slutprodukt, som i høj grad stadig mangler et markant aftryk, men jeg synes trods alt også, at der var nogle individuelle opløftende præstationer, der giver mig et håb om og en tro på, at Iraolas opskrift på succes finder vej på banen og ud i truppen, uanset hvilken trup han får at arbejde med i denne her sæson.
Jeg er enig med dem, der mener, at Victor Muñoz minder lidt om Diogo Jota i både måden, han spiller på, samt sine evner omkring afslutningerne. Usleben, men med en forholdsvis hurtig impact i sine to første optrædener for The Reds. Ham kan jeg godt lide. Jeg synes også, Cody Gakpo gjorde det rigtig fint til højre, selvom man kunne have argumenteret for, at han skulle have startet til venstre og så med Muñoz til højre. Endelig må jeg uddele lidt roser til manden, jeg var efter i sidste uge, nemlig Florian Wirtz, som jeg synes så væsentlig skarpere ud i går.
Det var også positivt, at vi kom tilbage to gange i kampen efter at være bagud. Jeg ved godt, at det for nogen kan være at ‘gribe til halmstrå’, og at det vel er det mest forventelige, men jeg synes, vi rejste os fint ved 0-1 og kom bedre med, fik flyttet spillet op, blev farligere, fik annulleret en ellers flot scoring osv. Havde det dog ikke været for Alissons refleks på Igor Jesus’ store chance, så kunne vi dog alligevel have været bagud med to ved pausen.
Det samme synes jeg egentlig skete i anden halvleg, da vi igen kom bagud. Vi var i stand til at komme længere frem og smide et tryk på Forest-forsvaret og på den måde udligne til 2-2 via en superflot Wirtz-pasning til Victor Muñoz.
Jaja, man må lede efter det positive, når det ikke allerede er der.
Sæsonens første sejr synes jeg til gengæld skal komme på fredag. Traktor-drengene fra Ipswich Town er vi ganske enkelt nødt til at køre over.
Vi skal helt klart være John Deere-udgaven, mens Ipswich gerne skal fremstå i en Zetor-udgave. Nu tænker du nok, ‘okay, hvor ved han da bare meget om traktorer, ham der’, men det er ikke tilfældet, for nok kender jeg både John Deere og Massey Ferguson, men jeg benyttede selvfølgelig en robot til at undersøge nærmere for at få min pointe frem om, hvem der skal vise sig at være bedst på fredag.
Det landbrugsprægede område Suffolk, hvor netop landbrug, hårdt arbejde og en stor stolthed over at komme fra provinsen - MÅ ganske enkelt ikke betyde, at Ipswich kommer til at tage point fra os.
INDHOLDET?
BLIV MEDLEM
MERE I FREMTIDEN!