TRE MÅNEDER MED ARNE SLOT: HVAD HAR VI LÆRT?
Arne Slot har været head coach i Liverpool i lidt over tre måneder, og indtil nu har han stået i spidsen i tre kompetetive kampe. Så med det forbehold, at der er tale om en lille sample size, har jeg stillet mig selv spørgsmålet, hvad vi egentlig har lært om Arne Slot efter de tre kampe – både på og uden for banen.
Arne Slot er en modig mand. Det kan jeg med sikkerhed sige uden nogensinde at have udvekslet så meget som et blik med ham. Efter min overbevisning kan mærkatet ’modig’ smides efter alle mennesker, der vælger at stille sig i spidsen for klubber som Liverpool FC. Læg dertil at Arne Slot overtog jobbet efter den indiskutabelt største og mest vindende Liverpool-træner i nyere tid. Hvis ikke dét betegnes som modig, ved jeg ikke hvad.
En ting er at være modig og have tro på egne evner. Noget andet er at have noget at have den tro i. At have røv nok til at udfylde buksen. David Moyes tabte buksen, efter han overtog Sir Alex Fergusons job i Manchester United. Arne Slots buks brister snart, så meget som den er fyldt ud.
Tre kampe, tre sejre, tre clean sheets. Det overstiger alle mine og formentlig de fleste andres forventninger – ja, sågar forhåbninger til hollænderens start i Liverpool. Men hvad har vi egentlig lært efter de tre kampe? Det forsøger jeg at give mit bud på her.
’Kill them with passes’
Arne Slots ophav fornægter sig næppe. Han er af den hollandske skole, hvor masser af afleveringer pryder første side af fodboldens ABC. Liverpool har i gennemsnit haft 545 afleveringer i de tre første kampe. I sejren over United havde Liverpool endda bolden mindst med ”kun” 464 afleveringer, hvilket jeg vil komme tilbage senere.
Men i kampen mod Brentford – Arne Slots første på Anfield – slog Liverpool sin egen rekord med 92 procent vellykkede afleveringer. Hele 551 afleveringer ramte en rød mand, mens kun 51 ikke gjorde. Så det, Arne Slot råbte på træningsbanen i Philadelphia om, at hans mandskab skal ’dræbe modstanderen med afleveringer’, udfører hans hold altså til punkt og prikke.
Hvis man kigger på Liverpools såkaldte ’pass map’, som Opta laver, ses det også tydeligt, at spillet gerne skal gå igennem midten af banen hele tiden. For alle tre kampe går det igen, at stort set alle spillere forsøger at finde Gravenberch og Mac Allister mange gange i løbet af de 90 minutter.
Arne Slot har altså formået at formidle sine idéer om spillet med bolden på en måde, så jeg som seer ikke tvivler på, at hans spillere både forstår dem og køber ind på dem. Og det er ret flot efter så kort tid i det sæde.
Mere pragmatiker end idealist
Det tog ikke Arne Slot mere end 45 minutter at vise, at han er en pragmatiker. Jarell Quansah blev flået ud i pausen af kampen mod Ipswich, hvor han – efter min bedste overbevisning – var blevet tildelt en startplads grundet sit spil med bolden. Han blev så erstattet af Konaté, som gik ind og gjorde præcis det, Slot efterlyste: nemlig at vinde en helvedes masse dueller.
Slot forklarede selv til Sky Sports efter kampen, at det var dét, der var grunden for udskiftningen. Ikke at Quansah havde været dårlig, og kampen stod jo stadig 0-0. Men han pillede simpelthen den 21-årig knægt ud – og det gav pote! For Liverpool sad fuldstændig på anden halvleg og endte med at vinde sikkert 0-2 på Portman Road.
Også i kampen mod United viste Slot, at han ikke er idealist. Hvis han var det, ville han have insisteret på at aflevere og aflevere og aflevere. I stedet overlod han teten til United, der på hjemmebane følte sig tvunget til at forsøge at gøre noget. Og så stak Liverpool kniven ind, når United enten lavede fejl eller var uopmærksomme.
Fra Liverpool vandt bolden, brugte de i alt 22 sekunder på at score de tre mål. Otte sekunder ved både første og andet mål, mens Salahs mål til 0-3 kun tog seks sekunder, fra Mac Allister erobrede den. Det er altså også en måde, Arne Slot vil se sit hold score mål på. Så selvom han vil dræbe sin modstander med afleveringer, vil han altså lige så gerne udnytte de svagheder, modstanderen har (jeg kigger på dig, Casimero) og så score de lette mål.
Holistisk fodboldsyn
Journalisterne, der sidder til pressemøderne efter kampene, vil jo altid gerne have en fed rubrik, de kan smide på deres artikel. Og det er sgu tit bare ret nemt, hvis du kan få træneren til at fremhæve én spiller, fordi det så måske kan sættes i konflikt med en anden, der jo så ikke har udsigt til spilletid. Men den fælde har Slot været eminent til at undgå.
Efter sæsonåbneren blev han spurgt ind til Gravenberchs præstation på 6’eren.
”For mig handler det altid om holdet. Så hvis én spiller virkelig godt, er det, fordi holdet gør det virkelig godt,” svarede han på det spørgsmål. I sit allerførste post-match interview bevarede han altså roen og fremhævede ikke enkelte spillere, selvom det havde været den nemme løsning.
Senere blev han spurgt ind til Gravenberchs defensive kvaliteter (eller mangler, hvis man skal tillægge den tabloide presses ord lidt negativ klang). Også her udviser han et solidt holistisk fodboldsyn.
”Vi forsvarer med 11 spillere. Det gør vi ikke bare med én. Så vi er nødt til at hjælpe ham og alle andre, der kommer til at spille den position … Hvis vi forsvarer med 11, vil det hjælpe Ryan eller hvem end der kommer til at spille der,” svarede han på det.
Og så lige en kort notits om udskiftningen af Trent Alexander-Arnold mod Brentford. I mine øjne giver udskiftningen mening, da sæsonen er lang, tætpakket lige om lidt, og fordi Bradley også skal mærke dét at have stadiongræs under fødderne, skulle det ske, at Trent bliver skadet. Og så nyder jeg, at Slot viser, hvem der bestemmer. Trent er en kæmpestjerne, hvor det lette for Slot havde været at føje ham. I stedet viser han gedigent lederskab ved at stå ved beslutningen og tage sig tiden til at forklare Trent, hvad der er op og ned. Og i kampen efter, hvor han igen blev skiftet ud, var der ingen sure miner. Dét er lederskab – af dem begge.
Måske blændes jeg af den gode start. Men jeg synes faktisk, at Arne Slot leverer de her store tanker om totalfodbolden på en måde, der ikke læner sig op ad de ting, Pep Lijnders i de sidste par år hat sagt, når han sad til pressemøder. Hans udtalelser kunne for mig godt virke lidt lommefilosofiske, mens Arne Slot leverer sine budskaber på en autentisk måde, der får mig til at tro på dem.
Karismatisk uden for banen
Hvem husker ikke en Jürgen Klopp i topform, når han til pressemøderne joker, griner højt og endda stikker lidt til journalisterne på en kærlig og varm måde? Det var et af de steder, jeg frygtede, at Klopp ville skygge for Slot her i starten. Sådan har det ingenlunde været. Arne Slot har været smilende, sjov og endda lidt kæk på sin helt egen måde.
Som da han kommer hen til Sky Sports efter sejren over Brentford, hvor Carragher står og taler og så udbryder noget a la: ”Jeg taler til dig, og du kigger ikke engang på mig”, fordi Slot kommer gående. Slot følger med største autenticitet og smil op og siger: ”Er der nogensinde nogen, der lytter til ham?” med store grin fra Carra selv til følge.
Arne Slot just putting me away on his Anfield debut!! #LIVBRE
— Jamie Carragher (@Carra23) August 25, 2024
pic.twitter.com/9XtveR7Fn2
Eller da han til pressemødet inden Brentford-kampen stikker lidt til James Pearce (som Klopp i øvrigt også havde for vane at gøre), efter Pearce spørger ind til Joe Gomez’ fremtid i klubben, da rygterne om et skifte til Newcastle stadig stod på. Dertil svarer Slot: ”Lige nu forventer jeg, at alle bliver her. Men som du ved – for du har måske endda været endnu længere i fodboldverdenen end mig; når man kigger på dig, er du lidt ældre end mig – så kan alting ændre sig.”
Også det citat blev leveret med overskud og et glimt i øjet og vidner om, at det er en fodboldtræner, der har så meget tro på egen faglighed, at han ikke bliver nervøs for den til tider lidt bidske engelske presse.
Kort opsummering
Det, jeg har lært efter tre kampe under Arne Slot, er altså, at han:
- er en total fodboldnørd, der arbejder med en næsten uhørt detaljegrad, der har gjort, at hans spillere på rekordtid har lært, hvordan Slot-bold skal spilles.
- besidder det, som enhver toptræner skal kunne for at blive netop det: pragmatisme. Han vil hellere vinde og udnytte modstanderes svagheder end at gå blåøjet ind til kampene med den risiko, der ligger i det.
- er hollænder med stort h. Totalfodboldens holistiske fodboldsyn gennemsyrer alt, hvad Arne Slot foretager sig og siger. Og for mig virker det troværdigt og autentisk.
- har det lange lys på. Han ved, at sæsonen bliver lang og krævende og tager derfor allerede nu sine forholdsregler om at skifte de store stjerner ud, selvom de mener at have ret til at spille fuld tid hver gang.
- er en lad. Han er sjov, karismatisk og smilende. På sin helt egen ufatteligt nørdede måde. Men han er nørdet på den måde, at jeg gerne vil drikke en Heineken med ham, fordi han formår at oversætte sit syn på fodbolden på en letforståelig måde, så selv jeg kan være med.
In Slot we trust! YNWA.
INDHOLDET?
BLIV MEDLEM
MERE I FREMTIDEN!