VÅGN OP, LIVERPOOL: VI ER I FRIT FALD
Ydmygelsen på Villa Park fredag aften betød nederlag nummer 19 i alle turnerninger for Liverpool - eller 20, hvis vi tæller det første af i alt tre nederlag til Crystal Palace på straffespark i Community Shield med. De 52 mål man har har lukket ind er flere end noget Liverpool-hold har lukket ind i 111 år (!) henover en 38 kamps-sæson. Hvad har vi gang i? Hvornår er der en voksen, der tager en moden beslutning og styrer skibet i en anden retning?
-
-
-
Clark James
16. maj 2026, kl. 14:32
-
-
-
Clark James
16. maj 2026
Hvor er logikken?
Al logik peger i én retning, men den lader til at være kastet ud af vinduet.
Fordi alt imens vores sæson synker ned til et scenarie, hvor vi skal håbe på at Bournemouth og Brighton dummer sig og viser os nåde op til sidste spilledag, for at vi kan nå det absolutte minimumskrav (Champions League-kvalifikation - på et af de historisk yderste mandater ift. point/placering), så står Chelsea klar i kulissen til at udnytte vores dumstædighed omkring Arne Slot - og ansætte Xabi Alonso som klubbens nye cheftræner.
Hvis vi ikke slår til på et åbenlyst trænertalent som Alonso, der gerne vil os og står klar i kulissen: Jamen det i sig selv er en gigantisk fejl, i min optik.
Den største myte omkring Alonso er at han kun praktiserer en 3-backkæde. Det passer ikke.
Han spillede primært med 3 bagved i Leverkusen, ja. Her tog han holdet fra nedrykningspladserne til Europa League i sin debutsæson, hvor han overtog undervejs. I sin første fulde sæson i spidsen brød han, som den første Bundesliga-manager siden en vis Jürgen Klopp, Bayerns dominans og blev tysk mester (for første gang nogensinde i klubbens historie) - uden at tabe en eneste gang undervejs.
Det krydrede man ligeledes med en pokaltitel og en Europa League-finale. Sidstnævnte tabte man til Atalanta, hvilket blev det eneste (!!!) nederlag i alle turneringer henover 53 kampe. En helt utrolig bedrift.
Sæsonen efter blev hans sidste i Tyskland - her blev man nummer 2 efter Bayern, men stadig med Leverkusens tredjehøjeste pointhøst i Bundesligaen nogensinde.
Men tilbage til det med myten om 3-backkæden.
I Real Madrid stillede han med en 4-backkæde i 89% af kampene han var i spidsen. Han havde kurs mod en 90 points-sæson (Real Madrid har i skrivende stund 80 point med blot to kampe tilbage), han har den tredjehøjeste sejrsprocent af alle permanente Real-managers i historien og vandt det eneste El Clasico de har vundet af de sidste 7 af slagsen. Men paradoksalt nok var det netop undervejs i den sejr at det gik galt, da han skiftede Vinicius Junior ud - hvilket startede en magtkamp i børneha… omklædningsrummet. En kamp, som i sidste ende kostede Alonso jobbet.
Alonso er et voldsomt trænertalent med et hjerte, der banker for klubben. Hans periode i Real Madrid tæller ikke ned i anseelsen af ham herfra, nærmest tværtimod har det givet mig flere svar (blandt andet taktisk). Ja, han valgte at blive i Leverkusen i 2024 for at bygge videre, da vi var interesserede post Klopp. Timingen var ikke rigtig for ham og det at han tager en beslutning, der også bunder i sund fornuft og seriøsitet omkring hans egen karriere, har jeg udelukkende respekt for.
Hvis der er noget jeg har lært som Liverpool-fan i overgangen fra Klopp til Slot, så er det at den emotionelle forbindelse mellem fans, spillere og manager/head coach betyder noget (og mere) i Liverpool. Det har en værdi, som vi ikke må undervurdere.
Xabi Alonso står og venter på os. Timingen er perfekt. Hvad venter vi på?
Vågn op, Liverpool.
Nå, men vi må desværre tilbage til virkeligheden:
De 52 mål vi har indkasseret efter 37 PL-kampe er som sagt flere end vi har indkasseret i +100 år i en 38 kampes ligasæson. Det er allerede 10 flere end sæsonen hvor vi så Nat Phillips, Rhys Williams og Ozan Kabak agere bolværk, 9 flere end Manchester United under David Moyes i 2013/14 og fem flere end Chelsea, da de blev nummer 12 i 2022/23.
Vi har tabt det samme antal kampe (12) som oprykkerne fra Leeds og Sunderland.
Vi har ikke slået nogle af oprykkerne på hjemmebane.
Nederlaget fredag aften var nummer 7 ud af 8 mulige mod de andre top 9-hold på udebane i denne sæson. 1 point ud af 24 mulige i de opgør.
Vi har samlet indkasseret 19 mål fra dødbolde i ligaen (flest af alle hold).
Vi har tabt 0-11 samlet i de tre cup-exits (mod Crystal Palace, Man City & PSG).
Og så har vi tabt 8 af de sidste 15 kampe i alle turneringer.
9 nederlag i 12 kampe hed facit tilbage i november, da man stod på bagkant af en uge, der bød på samlet 1-7 mod Nottingham Forest i Premier League og PSV i Champions League. Undervejs i den stime havde man ofret et potentielt run i Carabao Cuppen (med det andet nederlag til Crystal Palace) for at komme tilbage på sporet i de øvrige turnerninger.
Tvivlen var åbenlys fra Anfield allerede, da vi var 60 Reds afsted på sæsonens første grupperejse mod Forest, hvor adskillige sektioner af fans på Anfield gik med mere end 20 minutter tilbage på uret (ved stillingen 0-3). Tvivlen voksede, naturligt nok, i midtugen mod PSV (en kamp der blev tabt 1-4).
Nu står vi her et halvt år senere. Hvad er blevet bedre? Hvilke løsninger har Slot fundet? Hvad er planen spillemæssigt? Hvad er vores spidskompetencer?
Masser af spørgsmål, men ingen brugbare svar.
Forandring er et must
Alonso eller anden løsning: Det her kan i hvert fald ikke fortsætte ind i næste sæson. Det er åbenlyst for alle på nær rivaliserende fans (... og virkelig også FSG?)
Manageren fabler løs - og hans seneste pressemøde bød på en fortælling om at det var en stærk bedrift - trods alt - at lave 2 mål på Villa Park. Igen: Er der ikke en voksen tilstede?
Derudover skal vi høre på at vi som fans “undervurderer hvad en frisk start og et transfervindue kan gøre”. Nej, det er lige præcis det, der skal til. Definitionen af “en frisk start” er nok bare der hvor enigheden hører op mellem mig og vores head coach.
Fordi nyt legetøj, oveni det legetøj, der kostede £450m sidste sommer, er ikke løsningen på den lange liste af problemer, Arne. Det er ikke sådan vi løser problemerne i Liverpool - i hvert fald ikke det Liverpool jeg indtil sommeren 2025 synes at kunne spejle mig klart og tydeligt i.
Der er ingen taktisk plan, intet spillemæssigt udtryk, intet vindergen at spore, ingen nye spillere, der har været deres købspris værd, ingen hårdhed over holdet, ingen fysik, energi eller form, ingen appetit eller vilje fra spillerne (se bare opgøret mod Chelsea), ingen standarder tilbage - og bare ingen fremdrift eller noget, der minder om tro og håb tilbage i projektet. Og lige om lidt er truppen også skraldet for lederskikkelser.
Vågn op, Liverpool. Vi er i frit fald - og forandring er et must. Nu.
YNWA
INDHOLDET?
BLIV MEDLEM
MERE I FREMTIDEN!